Kjolen

Lad fortællingen begynde med dette nydelige ægtepar:

For når alt kommer til alt, er det de 2 mennsker vi i familien kan takke for, at vores efterkommere kan blive døbt i den fineste dåbskjole.

Se evt. Peders Aner

Det havde de 2 selvfølgelig ingen anelse om, da de besluttede sig for at blive mand og kone og fik præstens velsignelse d. 11. november 1873 i Sejlstrup kirke.

Peder Jensen var fra Rakkeby sogn, og arbejdede som murer. Han blev født d. 28. april 1839 og var ungkarl da han mødte sin udkårne Mette Marie Christensdatter, som var født 22. november 1840. Mette Marie var også ugift, men hun havde dog fået en søn Christen Jensen, som ville fylde 3 år lillejuleaften.

Mette Maris mor Kirsten havde i flere år boet på Sejlstrup Hovedgård og tjent til dagen og vejen som væver. Hun var en dygtig en af slagsen, det måtte hun være, for siden hun havde giftet sig med Mette Maries far i 1840, havde de haft væverlærlinge til at bo i hjemmet.

Mette Maries mor var nu ikke med til brylluppet, for hun var blevet begravet ude på kirkegården i 1865. Moren havde nok lært hendes Mette Marie et og andet, for i 1870 hvor Mette Marie bor hjemme hos sin far sammen med sin bror, sin søn, et plejebarn og ja - en væverlærling, og det var jo nok næppe broren eller faren der lærte pigen at væve.

Mette Marie og Peder begyndte at stifte familie, og de lagde ud med at få en pige de kaldte Githe Kathrine. Hvor det navn lige kom fra vides ikke. Måske syntes de bare navnet var pænt ?

Der gik godt en 3 år før de fik deres næste datter, hun blev døbt 8. juli 1877 - præcis 4 måneder gammel - og alle kirkegængerne fik at høre, at pigen blev opkaldt efter sin mormor: Kirsten Marie.

D. 13 november året efter fik de den 3. datter - hun blev opkaldt efter farmoren - Johanne. Ja, hun havde godt nok heddet Mette Johanne, men måske syntes Mette Marie og Peder bare, at det var nok af Mette i det hjem.

hjoerring, Børglum, Sejlstrup, Smidstrup By, et Hus, 21, FT-1880, C7020

Drengen Julius, der står opført som plejebarn, er Mette Maries nevø.  4 dage efter hun havde gjort sin far til morfar, gjorde hendes bror Niels Christian ham til farfar. Niels Christian var ligesom Mette Marie ikke gift. De 2 drenge blev konfirmeret samme dag i Sejlstrup kirke, det var d. 16. april 1882.

Året efter at de 2 drenge var konfirmeret barslede Mette Marie med det der skulle vise sig, at være deres yngste datter. Nielsine kaldte de hende.

På mange måder kunne livet jo have fortsat i det øde Sejlstrup sogn, men det gjorde det nu ikke. Måske var Mette Marie træt af at være så meget alene med børnene når Peder rejste rundt og murede for folk, og det var jo i købstæderne der skete mest.

I 1896 ankom de til Bagterp i Sankt Hans sogn, det var her Peder og Mette Marie skulle leve resten af deres liv skulle det vise sig. Allerede året efter var et travlt år for dem. Deres yngste datter Nielsine blev konfirmeret om efteråret - men om foråret havde de haft endnu mere travlt; deres datter Kirsten Marie havde giftet sig med Jens Andreas Larsen. De 2 havde nu kendt hinanden længe, for de havde meldt sig ind i afholdsforeningen samme dag nemlig d. 26. april 1893. Det havde med andre ord været et par unge mennesker, som var sikre i deres sag.

Nu begyndte det at vælte ind med svigersønner.  Det var ikke spor underligt, for det var kønne og smukke døtre ægteparret havde fået.Githe var en smuk kvinde som var på vej mod de 29 år, der måtte have haft et hav af bejlere, og mange ville sikkert også gerne have giftet sig med hende, hvis det ikke var fordi, at hun havde tuberkulose, men Hans Kristian Nielsen, en gårdmandssøn fra Vittrup i Børglum sogn turde.

Måske troede han på mirakler - måske ville han bare have, at Githe blev mor til sine børn, og det første var allerede på vej den dag i Sankt Catarinæ Kirke.

Tirsdag d. 7. oktober 1902 skred Githe op af kirkegulvet i Sankt Catarinæ kirke i den smukkeste hvide kjole. Det var sikkert hendes mor Mette Marie der havde syet kjolen, hun var så ferm på sine hænder. Ved siden af hende gik hendes far.  Hans Kristians forlover var Githes svoger Jens.

Havde Peder og Mette Marie taget deres piger med til storebyen, så tog Hans Kristian Githe med tilbage på landet. Han havde fået et stykke af jorden fra barndomshjemmet, i den ende der lå fjernest, og her havde han bygget et ny gård som hun nu skulle til at være gårdmandskone på.

15. marts 1903 fødte hun parrets første barn. En lille dreng der blev opkaldt efter både sin morfar og farfar - for Peder hed de begge 2. Han fik navnet hjemme i deres stue af præsten d. 2. april, farmor Jensine var der også. Han blev fremvist i Børglum Kloster kirke 18. oktober og her var fadderne Githes søster Nielsine, Hans Kristians bror Simon ogSøren, som  var nabosønnen da Hans Kristian havde boet hjemme.

Githe var allerede da Peder blev døbt gravid igen. 23. april 1904 nedkom hun med endnu en søn. Han fik navnet Jens, måske en hyldest til farmoren. En af fadderne var Jens farfar, en anden moster Nielsine igen. De 2 skulle hver i sær være hovedpersonerne i 2 kirker året efter. Peder Andersen Nielsen døde i februar 1905, og blev begravet ugen efter på Børglum Klosters kirkegård - 3 måender efter var det moster Sines tur til at være hovedperson i kirken. Hun giftede sig med Viggo  - eller Peter Viggo Christian Andersen som han hed d. 14. maj 1905 - i Sankt Catarinæ kirke i Hjørring ligesom sine 2 søstre.

Githe havde nok at se til, ikke bare var hun mor til 2 små drenge, hun var også en syg kvinde - og hun var med barn igen. 7. august 1905 nedkom hun med datteren Jensine Marie, eller Marie som hun blev kaldt.

Hans Kristian og Githe havde af hele deres hjerter troet på mirakler og på drømme om et langt liv sammen, men d. 26. april 1906 gik Githes hjerte ikke mere. Hun var død af tuberkulosen 32 år gammel. 3 børn havde hun efterladt sig, Peder 3 år, Jens 2 år og Marie en lille baby på 8 måneder.

Nu var gode råd dyre, farmoren Jensine alene på den ene gård, Hans Kristian alene på den anden gård med 3 små børn. Det var Hans Krisians bror Simons kommende svigermor, der ligesom hans egen mor hed Jensine Hansen, der kom med de vise ord. "Det er aldrig godt med 2 kvinder samme sted". Familien vendte det hele en gang eller 2. Men finalen blev:

Hans Kristian pakkede hjemmet sammen inklusiv det flotte billede af Githe og hendes brudekjole, som kun var 4 år gammel., Han gik tværs over markerne med sine børn og deres ejendele, den vej som han havde gået  så mange gange, at der efterhånden var en vej og  flyttede hjem til sin mor i barndomshjemmet, så Simon og Anna Kodahl kunne flytte ind på det husmandssted, som havde været Hans Kristian og Githes hjem, da de som nygifte gik ud af Furreby kirke d. 6. december 1906.

Mostrene med de 3 børn fra Vittrup. Huset i baggrunden er Peder og Mette Maries hus i Bagterp i Sankt Hans sogn.

Det var selvfølgelig de 3 børns far, som var krumtappen i deres familieliv, men bestemt også deres "bette-bedste" som Jensine blev kaldt. Hun var der hver dag, og når deres far havde travlt på gården, var det "bette-bedste" der stod klar til en snak.

Men også Githes 2 søstre Kirsten Marie og Nielsine gjorde meget for børnene. Begge var de jo blevet gifte, men ingen af dem havde fået børn, så de "lånte" tit de 3 søde børn i Vittrup. Deres søster Johanne og Christen er der ingen der i dag kan huske. Måske bukkede de lige som Githe under for tuberkulosen ?

De 3 børn voksede med årene og inden man fik set sig om, blev de konfirmeret. Men den kønne Marie var ikke rask. Hun havde tuberkulose lige som sin mor, og det var en sorgens dag d. 19. juni 1922 da Marie døde knap 17 år gammel. Hun blev begravet ved siden af sin mor på Børglum Klosters kirkegård.

Jens blev gift med Astrid i 1931, og ægteparret flyttede i første omgang så langt væk som til Ny Aaensgaard i Biersted sogn. De gav "Bette-Bedste" den oplevelse at blive oldemor hele 3 gange inden hun lukkede sine øjne for sidste gang en dag i januar 1936.

Gården, der altid havde summet af liv af børnelatter og bedster der mumlede, var det kun nu Peder der var hjemme ved Hans Kristian. Men så var det, at Ane kom hen til dem som husbestyrerinde før påsken 1940. Påsken 2 år senere var hun med barn, og Peder var faren.

De fik deres første datter i september 1942 og da hun et par måneder efter blev døbt, fik hun navnet Birgitte Marie. Marie efter sin afdøde faster, og Birgitte efter sin farmor. Men det var ikke det eneste hun havde med fra farmor Githe - for da hun blev båret ind i kirken, var hun i ført den fineste dåbskjole, syet af underkjolen til farmorens brudekjole, den som hun havde haft på, da hun 40 år tidligere blev viet til Hans Christian i Sankt Catarinæ kirke.

Birgitte blev den første der blev døbt i kjolen,men senere fulgte hendes 3 søskende. Ane lånte den ud, da hendes bror Lars fik børn. Alle deres navne blev broderet på kjolen. Så lå kjolen pakket pænt sammen i nogle år, men den blev fundet frem igen, da Anes første barnebarn skulle døbes i 1963, og den blev brugt til de efterfølgende 8 børnebørn. Deres navne blev også broderet på kjolen, ud for deres mors eller fars navn.

Kjolen tog sig en "slapper" inden den begyndte på en travl tid igen. I 1990 blev det første af Anes oldebørn døbt i den, og derefter kom oldebørnene i en lind strøm - 21 oldebørn i alt er døbt i kjolen. Alle har fået indgraveret deres navne - nedenunder deres far eller mor, som blev døbt i kjolen.

Kjolen ligger og sunder sig efter rejser rundt om i Vendsyssel, på Sjælland og i Midtjylland. De 21 børnebørn er døbt i 8 forskellige kirker, men den er , omend den er skrøbelig - klar til næste generation.