|
|
|
|
|
At rejse er at leve Ja, det er kendt
citat af H.C. Andersen det er fra "Mit livs eventyr" og inden den sidste berømte sætning skriver han: Den lykkelige erfaring har jeg gjort, at alt, eftersom kunsten og livet er blevet mig klarere, desmere solskin
er der udefra strømmet ind i mit bryst; hvilken velsignelse er ikke opgået for mig efter tidligere mørke dage. ro og forvisning er kommen i min sjæl; en sådan ro lader sig imidlertid godt forene med det vekslende rejseliv; der
var en tid, jeg følte mig så hårdt trykket og forpint herhjemme, at det at være ude var idet mindste en ophør af at lide - det fremmede fik herved en fredens glans, jeg fik det kært, og da min natur er at slutte sig let
til menneskene, der da igen give tillid og hjertelighed, så følte jeg mig ude vel og kom der gerne.
"At rejse er at leve"
Aflæsningspladsen i Aalborg Lufthavn, som bekendt ligger i Vendsyssel - vest for Nørresundby.
Postkortstander i Chania 2010
Der er ingen tvivl om, at mennesket - også vendelboen - har godt af at se andet end det som man plejer at se på. Det er balsam for sjælen, at opleve andre kulturer, andre traditioner, anden påklædning, anden mad, andet vejr. Mange drager
rigtigt langt for at opleve. Mine børns venner er i skrivende stund både i Ghana, Kenya, Samoa, Tyrkiet, USA, Australien og er vel i gang med en dannelsesrejse. En dannelsesrejse eller en afslutning på det frie og uafhængige liv.
De kommer hjem, de går i gang med en videregående uddannelse, og inden de får set sig om har de Villa, Vovse og Volvo. Når man så har slået
sig ned med Villa, vovse og Volvo, bliver det at få en på "opleveren" kun noget man kan i en ferie. Men det gør ikke noget. Man kan sagtens opleve - også uden at komme særligt langt væk fra den hjemlige andedam - bare man
åbner øjnene og suger til sig, så ligger der oplevelser overalt.
Da jeg var barn var det ikke så almindeligt, at børn kom på ferie til udlandet. Men sådan var det ikke i mit lille hjem. Den første rejse gik til
Harzen, så blev bilturene udvidet til Østrig, Schweiz, Italien og Frankrig. Vi boede på hotel og lejlighedskomplekser, men mange gange slæbte vi os ned i gennem Tyskland med combicampen på slæb. Med skolen var jeg i London
i 9. klasse, hvor turen gik ned gennem Tyskland, Holland og Belgien inden vi sejlede til Dover. Som familie, er vi blevet inviteret mange gange til det Græske af min
far og hans kone og Marianne. Vi har holdt ferie på Santorini og på Rhodos, men mest hjemme i udlandet er vi nu på Kreta, hvor vi vist har boet i Agia Marina 8 gange.
Her i hjemmet har vi en campingvogn og vi plejer at drage afsted en uge om året, det er nok til os, og vi behøves slet ikke at komme langt væk. Mange år
er ugen blevet brugt i Tversted, men vi har været på Als, Fyn, Thurø, Hjarbæk Fjord, Silkeborg, Haderslev, Bornholm- med daglige udflugter til andre udsigter, for jeg skal ikke bare være på en campingplads. Vi har været på ferie i København, vi har været på ferie på Læsø, vi har været en dag i Malmø - og selv om der er dejligt mange
steder på jorden, så kan man sagtens nøjes med en lille tur væk, for at opleve og for at komme væk fra den daglige trummerum og vende hjem med ny energi.
Christiansø
Siden jeg var barn, har jeg haft et mål om at se 3 steder i verden. Kina Madagascar
og Egypten. I grunden var det, og er det, ligemeget hvornår jeg oplever det, bare det bliver engang. Måske fik jeg det meste af mit behov dækket som barn med udlandet, så jeg higer ikke efter det som voksen. Jeg gik på handelsskolen inden jeg første gang var i København, og der er mange steder i Danmark,
som jeg ikke har set og oplevet endnu. Vores børn rejser en del, dels er der mange rejser med deres sport, og dels er der en del studieturer og de rejser også
sammen med vennerne. De har været på ferie i London, Barcelona, Ungarn,Tyrkiet, Malta, Norge, Sverige. I år rejser Lenette på ferie til Rom, Frederikke til Ungarn og Kristine skal dels på studietur til London i næste uge,
og planlægger også en rejse sydpå til sommer.
Det var vel i 1977 hvor jeg var i Schweiz første gang og jeg havde arvet mine forældres gamle kamera, lige siden har jeg taget billeder - og jeg elsker fotografiet -
jeg elsker den fortælling, som fotografiet kan fortælle, derfor synes jeg også, at der på denne hjemmeside, skal være plads til andre billeder end fra Vendsyssel. Men de første mange år var billederne ikke digitale og kameraet havde ikke zoom, så i første omgang, bliver det billeder fra den digitale tidsalder. Jeg har tænkt en del over opstillingen over disse fotosider, men tror alligevel, at jeg har brug for ind i mellem, at fortælle en lille historie til tingene.
Lørdag d. 9. marts 2013
Ann Nygaard
|
|
|
|
|
|