Slå ørerne ud

Det hyggelige arbejde der kan klares over en kop kaffe.

Min morfars moster og veninde fik sig også en sludder - selv om de drak noget der var stærkere end kaffe.

 Slå øerne ud når familien fortæller - min erfaring siger mig:

"Der er altid noget om snakken"

Gå igennem et gammelt fotoalbum sammen med moster Oda, lån albummet med hjem og scan på livet løs. Er moster Oda ved at blive gammel, er det også godt godt  ind og forstørre fotografierne. Det kan hjælpe utroligt meget. Tag notesblokken med - besøg moster Oda igen - og spørg ind til det du er i tvivl om.

Kig under nyttige links og kast dig ud i det. Husk på, at jo længere du kommer tilbage - jo flere deler du familie med. Man kommer ikke sovende til det - affind dig med, at noget vil tage dig år at løse - affind dig med, at ikke alt bliver løst.

Der var noget om snakken

Beretningen handler om min farmors far og om min vej til at finde noget mere om ham.

Viden fra min barndom, fortalt af min farmor:

Han hed Karl Petersen. Han var født 6. juli 1878, dels kunne min farmor huske datoen, dels stod den på hans gravsten på Ajstrup kirkegård. Hans far var svensker. Moren døde da han var 6-7 år gammel. Faren blev ved med at have kontakt til Karl, og en nabo havde engang mødt hans far ved en bank i Lindholm, gået hen til ham og sagt: "Karl må wær dien søn - I ligner hinæn". Karls far boede senere med en dame, som havde 2 børn, en søn der boede skråt overfor og en datter med 22 sunde og raske børn, som kom på besøg med de fleste af børnene. Ingen navne kunne huskes - det var mængden der havde gjort indtryk. Min farmor havde boet stort set altid i Ajstrup eller Sulsted sogn - og dermed også hendes far.

Eftersøgningen starter:

Da jeg startede med at lede efter ham og forældrene, var kirkebøgerne ikke på nettet. Folketællingen i 1880 viser at en dreng Karl Petersen i 1880 var i pleje i Hostrup, Sulsted sogn, hos en svensk mand og dennes danske kone. Drengen var 1 år gammel, ingen forældre boede i husstanden.

Julekort og sejr nr. 1

Jeg satte mig ned, skrev et år et julekort til min farmors 3 søstre som stadig lever. Jeg spurgte, om de skulle have nogle billeder eller lignende. De 2 ringede og fortalte, at de ikke havde noget - den 3. ringede og sagde, at hun havde lidt, og for øvrigt også en mappe på noget en fætter engang havde lavet om min oldemors familie. Jeg besøgte hende. Hun havde dette vidunderlige billede af min oldefar og nogle enkelte andre gamle billeder - og så havde hun min oldefars dåbsattest - moren hed Ane Marie Petersen, ingen far nævnt.

Jagten fortsætter på hans mor Ane Marie Petersen

Jeg må igen ty til det der var på det tidspunkt - folketællingen fra 1880. Eftersom hun først skulle være død da han var 6-7 år gammel, måtte hun altså stadig leve i 1880. I Sulsted sogn og de omliggende sogne var der 3 der hed Ane Marie Petersen, som passede på alder og som ikke var indehaver af en mand og havde en stribe børn med ham før 1878. Den ene var min farfars mor. Hende var det næppe, da min farmor og farfar så ville fætre og kusiner - og det troede jeg ikke på. De 2 andre var det heller ikke, for dem kunne jeg finde i folketællingen i 1890.

Kirkebøger og folketællinger komme på nettet - og sejr nr. 2

Stor var jublen da kirkebøgerne kom på nettet. Her finder jeg Karls fødsel og dåb. Moren står som Ane Marie Petersen, faderen som Niels "Svensker". Nu vidste jeg da i hvert fald, at faren hed Niels. Heldigvis - for mig - blev Karl først fremvist i Sulsted kirke i 1880. Det ville altså sige, at fadderne, alt andet lig, ville være at finde de sammme steder som ved folketællingen i 1880. Den sidste fadder der er indskrevet som fadder er en Niels Larsen, Julianeholm. Da præster på en skjult måde oplyste faderen ved at skrive ham sidst i fadderrækken var det mit bud, og det viste sig heldigvis da også ved folketællingen, at en Niels Larsen tjente på Julianeholm i 1880 - og han var svensker. Jeg fandt ham også i 1890, her boede han i Vadum sogn. Jeg gik igennem de andre faddere, og her er der en Christine Johansen - som jeg finder i folketællingen i 1880 som Ane Christine Johansen, Vang. Hun var svensker - og det bedste - hun tjener sammen med en svensker ved navn Ane Mine Petersen. Derefter gik jeg ind og tjekkede den orginale folketælling - og Ane Mine var en tastefejl/læsefejl - hun hed Ane Marie Petersen. 

Jagten fortsætter på Karls forældre og nye oplysninger dukker op

Jeg gennemgår kirkebøgerne for døde kvinder - og finder en svensk kvinde ved navn Ane Marie Petersen, aldrig gift, som dør 13. januar 1889 på Emiliesminde, Sulsted sogn. Det måtte være hende som var Karls mor, selv om dog ikke var 6-7 år men 10 på vej mod 11.

Jeg spørger den ene af min farmors søstre, Sigrid,  om "pap-søsteren" med de 22 børn, men igen, kan hun kun huske den usigelige mængde af børn hun havde. Jeg fortæller hende, at jeg tror, at også hans mor var svensker, og det vidste hun da godt  - og så kan hun da også fortælle, at hende og hendes far engang var cyklet ud og besøgt farfaren ude af i NørreSundby, Lindholm eller lignende. De havde i hvert fald ikke været over broen.

Sigrid er født i 1922, så for hun kan huske sådan en begivenhed snakker vi i hvert fald 1925 og fremad. Jeg leder videre !!!!

Den foreløbige nyeste sejr...

Flere kirkebøger kommer ind på nettet - og jeg kaster mig ud i projektet en dag for ikke længe siden. Jeg finder en Niels Larsson født i Sverige, som dør 16. december 1940 i Lindholm sogn - født 5. oktober 1849 !!!!

Vel omkring 6-7 år efter jeg kiggede efter ham i den første folketælling - føler jeg - at jeg  ved noget om min oldefars forældre. Jeg håbede på, at jeg kunne finde konen han boede sammen med, men hun optræder ikke ved de par folketællinger som jeg har fundet ham i. Måske boede de ikke officielt sammen? Jeg undrer mig over at min farmor aldrig har fortalt, at hun var 26 år - gift og med barn - da hendes bedstefar døde. Måske vidste hun ikke, at han levede så længe - måske stillede jeg aldrig det rigtige spørgsmål "kan du huske hvornår han døde?".

Jagten fortsætter på den stille måde - og håber på mirakler

Jeg har bedt en kvinde om at hjælpe med at finde noget om Niels "Svensker" Larsson i Sverige, men hun har ikke kunnet finde noget. Da min tipoldemors fødselsdato ikke optræder ved hendes dødsfald har jeg ikke de store forhåbninger om at finde mere på hende.

Men jeg drømmer om mirakler... at Niels "Svensker" eller Ane Marie skrev et brev til en søster, en bror - og fortæller om den lille Karl, om det at bo i Vendsyssel... at brevet er blevet fundet af et tipoldebarn, som går op i slægtsforskning - og søger oplysninger om netop denne slægtning i Danmark. Man har jo lov til at håbe og drømme.

Snapsen skyld i endnu mere mirakel

Her d. 16. januar 2012 er det vel en uges tid siden, at mine arme ikke kunne komme ned igen. I et forum havde jeg for lang tid siden bedt om hjælp til at få afgrænset Ny Lindholm. Per Thomsen skrev så for en uges tid siden, at han da nok vidste noget om Ny Lindholm. Det ville jeg selvfølgelig gerne høre lidt mere om, og så skete der det der kun sker i drømme... Han vedhæfter lidt erindringer af Chr. Bendtsen, som han nedfældede i 1983... og ved et helt utroligt held, nævnes Niels Svensker - eller her Svensker Niels.

Her kommer uddraget:

Teglværkerne i Ny Lindholm, af murermester Chr. Bendtsen, født 20/12 1893 på Lindholm Hede.

Da jeg har været murer og har haft en nær tilknytning til mursten og tegl og teglværker, der var her i Lindholm (Ny Lindholm) år 1900, 3. teglværker – det var Chr. Nielsens Teglværk og Lindholm Teglværk, der ejedes af 10 murermestrer og Grønslet Teglværk der lå i nærheden af Grønslet, der ikke var i brug efter 1904. Det var dårlige sten fra Grønslet. Det lille teglværk blev også ned -?

efter Chr. Nielsens død blev teglværket drevet af broderen konsul Carl Nielsen. De havde lært teglværksdrift i Rusland og – Aksel Nielsen, der så flyttede til Lindholm i Dyhrs forvalterbolig. Karl Nielsen havde købt Rødslet som han restaurerede. 

Jeg husker de kuske som kom med sten til os. Der var Ludvig Bliksted, Svenske Niels og Drosche Ais (Drosche Anders), han havde været droschekusk i København.

Det var nogle kolde ture de havde, når de skulde sidde på et bræt, det var lange ture, - de kom først hjem sen aften. Svenske Niels var som regel i godt humør når han kom hjem fra ture til Aalborg, han ville gerne have en dram. Jeg husker han kom med sten til en villa i Hasseris – han ville læsse af på fortovet – min far bad ham om at køre ind på byggepladsen, men nej det kunne han ikke med de elendige ”belsker” han havde for. Far gav ham en 10. øre, og det hjalp, ”op på sædet, knald med pisken, så var der ingen der havde heste som hans. 9 ½ øre for en pæl brændevin.

Kilder: Teglværker, skrivelse af murermester Chr. Bendtsen, den 9/11 1983.

Se det mest utrolige er, at Per Thomsen ikke havde nogen anelse om, at Niels Svensker var min tipoldefar !!!!! Han havde også fundet ham i folketællingen i 1911 - og det viser sig, at her bor han sammen med Else Larsen, enke... ved folketællingen i 1916 står hun opført som Else Pedersen. Jeg glæder mig vildt til, at tiden bliver til, at jeg kan søge efter Elses død, hendes børn, og i sær hendes datter, som fødte 22 sunde og raske børn.

ALDRIG GIV OP.....

Så blev tiden til at gribe fat i Niels Svensker og hans "enkekone" - og det har givet mig meget fornøjelse - mange grå hår - og mange timers forskning.

Niels Svenskers "enkekone" hed Else Sørensdatter. Hun havde giftet sig med Lars Pedersen og født ham 6 børn. Lars Pedersen døde som 36 årig. Det forhindrede nu ikke Else, som hed Pedersen, i at få flere børn. Christian Johansen gjorde hende med barn, og drengen fik samme navn som sin far... og så kom Valdemar !!!! Ham er er jeg blevet lidt vild med - for det er sørme Niels Svensker der bliver udlagt til at være faderen. Lige pludselig har min oldefar fået en halvbror - lige pludselig forstår man meget bedre, hvorfor Valdemar var så jaloux og galsindet når min oldefar kom på besøg. Valdemar fik børn, og dem har jeg også fået nogenlunde styr på. Datteren enken havde med 22 børn har jeg også fået taget hul på - 2 børn er fundet med bestemthed - 2 med stor sandsynlighed - og deraf tilhørende barnebarn. Men der er så mange uløste ting, f.eks. blev hun skilt fra ægtemanden Laurits Jensen Skov. Jeg har sendt nogle følere ud diverse steder, men jeg tror nu bare, at Niels Svensker og klanen skal hvile lidt.

Ann februar 2013

... snak der ikke er løst

 - en i min farfars familie blev gift ind i Niels Bohrs familie

-  en i min farfars familie blev gift med Preben Kaas familie

Jeg arbejder ikke målbevist med dem - men de ligger i baghovedet.

Skal man søge bredt eller skal man nøjes med få ?

Ja, det må man heldigvis selv bestemme. Men man kan/skal ikke sige: Jeg vil gøre faster Tut færdig inden jeg starter på farbror Anton" - for det kan nemt være, at en af fadderne ved Antons børns dåb var Tut, og der overraskende står, at hun bor i Hørby, mens du har fundet ud af, at hun altid boede i Biersted - fordi hun var der da hun blev født, konfirmeret - gift og fik børn.

Man kan heller ikke sige: Jeg vil vide have mine oldemors forældre på plads før jeg begynder på hendes søskende - for måske kommer tipoldeforældrene på aftægt hos oldemors bror i et helt andet sogn.

At slægtsforske er lidt som et puslespil

Man kan rimeligt nemt finde rammen - en enkelt eller 2 kan mangle - så har man noget logisk som derefter hurtig kommer på plads - og så sidder man med 700 brikker med blå himmel - som kan være hvor som helst.

Nogle dage er jeg til det tålmodige arbejde - lede efter en bestemt "brik" andre dage skal det gå lidt hurtigere - for at holde gejsten - og tage et hjørne jeg ikke har set på længe - eller måske aldrig har set på.

Jeg personligt, har ingen planer eller forhåbninger om, at få hele himlen på plads.