Er du en af de håbløse ? Så gør alligevel en indsats. Lidt har også ret.
Du ved jo godt, at du er noget særligt, at du er unik
- sikr dig, at dine efterkommere også får det
at vide.
Lav en "skattekiste", for det kan jo være, at dine børnebørn, oldebørn, tiopoldebørn vil gå op i slægtsforskning,
og så vil du stå meget godt med sådan en "skattekiste"
Køb dig en kinablok, ringbind eller lignende, skriv hvad du trods alt ved, om dine bedsteforældre,
forældre osv.
Tag en kopi af din dåbsattest, Gem en sjov sang der blev skrevet, da
du fyldte 50 år - og uddyb evt. hvad versene handlede om.
Gem din lønseddel, julekortet fra moster Mathilde, cirkusbilletten og skriv hvordan forestillingen var.
Skriv om store, sjove, små og sørgelige oplevelser i dit liv. Skriv hvad din hund hed, din undulat, hvem du sad ved siden af i skolen, hvad din livret er, og hvad du typisk spiser morgen, middag og aften og hvad menuen var, da din
fætter blev gift osv. Læg billeder i "skattekisten" og skriv nu endelig hvem der er på billederne.
Du vil undre dig over, hvis du selv kigger i
den om 10 eller 20 år, hvor meget der har forandret sig, og hvor hurtigt ting bliver historie.
Så sent som i dag, skrev en veninde på facebook, at hendes
børn morede sig vildt over, da hun havde siddet og fortalt om mønttelefoner. !!!!
Min far kan jo sidde og fortælle om dengang, at han tog hen til Skudstrups
for at se fjernsyn, jeg selv kan huske, at vi var de første i Sulsted, der fik farve TV, og at vi jo naturligvis kun havde 1 kanal indtil vi så fik en sverigesantenne på skorstenen. Om 30 år, kan mine børn fortælle deres
børn, at der kun var 50 kanaler at vælge i mellem da de var børn, og de trods alt havde overlevet dette uden problemer.
Jeg kan huske, da jeg som 11-12
årig fik min første lommeregner i julegave, en dyr og flot gave, og hvordan man nu til markeder kan finde en upåklagelig lommeregner til en 10 eller 20 kr.
Jeg
kan huske, når mig og veninderne cyklede op til Ny Sulsted, for at gå i slikbutikken, for der kunne man få 1 øres lakridser, mens de billigste de havde i Brugsen kostede 5 øre. Jeg kan huske, vi gik i hotpans, kassebukser og
udhulede et franskbrød og puttede flødeboller i - eller tog en mad med ketchup på.
Jeg kan huske meget mere - og det er jeg sikker på, at du også
kan - og tro det eller lad være, men det er sådan noget din efterslægt vil være interesseret i.