Fortællinger om rødderne i Vendsyssel

Her er en samling fortællinger om Vendelboerne.

De Vendelboer som:

 - blev døbt, konfirmeret og gift i de samme kirker, som de fleste af os gør den dag i dag.

- engang levede i små driftige landsbyer, med alt inden for håndværk og handel, de landsbyer som er ved at uddø.

_ tjente til dagen og vejen ved hårdt arbejde på gårdene.  De gårde som vi i dag kalder "Små nedlagte landbrug"

- Gik på de jordveje, som med tiden blev asfalteret og som vi suser rundt på idag.

- Plantede de træer, som vi hvert år springer ud og bebuder endnu et forår er på vej.

Men en dag var de her ikke mere, et liv var forbi, et kapitel sluttede.

Må dette kapitel blive fortalt, så vi bedre forstår:

                   Det kapitel vi selv er i gang med at skrive

             Det liv vi selv er i gang med at leve.

Læs om min oldefar, som levede hele sin barndom i Hammer sogn, og sit voksne liv i Sulsted sogn - og hvordan han formøblede det hele væk.
Læs om mine tipoldeforældres stille og arbejdssomme liv i Horsens sogn
Læs om min farfar, der levede hele sit liv i Sulsted sogn.
Mine tipoldeforældre, som levede i Saltum og V. Hjermitslev sogne, og om en kvinde, der var fattig, der alligevel havde sin stolthed.
Læs om min tipoldefar, originalen og særlingen, der levede sit voksne liv på Læsø, men med afstikkere til det store udland - og som ikke lod sig binde.
Læs om min yderst kloge og begavede tiptipoldefar, som blev Vendsyssels sidste huleboer.
Læs om min morfars moster, der blev født på fattiggården i V. Hjermitslev.
Læs fortællingen, om Elise, der blev født i Serritslev sogn, blev bortadopteret, emigrerede til Amerika, og blev solgt til manden for ussel mammon.
Læs om min svigerfars familie, som har bevæget sig rundt i hele Vendsyssel.
Læs Skraal-Line og Slueg-Ajs svigersøns fortælling om familien.
Fortællingen handler om mine oldeforældre, der levede det meste af deres liv i Sulsted og Ajstrup sogne.
Læs talerne som Anders og Dagmars søn Søren holdt ved deres begravelser.
Læs fortællingen om Peers tipoldeforældre Marie og Lars, der giftede sig på trods af Maries forældres modstand.
Læs Henning Kjeldsens dejlige fortælling om beboerne i Gadehusene i Vittrup.
Læs om denne sagfører, som forelskede sig så voldsomt i Hammer Bakker, at han gerne ville eje det hele, og gerne brugte ufine metoder for at tilrane sig jorden. Alligevel var der mange der hyldede ham, da han også gjorde så meget godt for Hammer Bakker og for Vodskov
Læs om Christen Larsen, som i Thomas Olesen Løkkens roman Sigerslet skulle være lig med Guldfisken- som ung drog han ud i verden - kom hjem til Vendsyssel som en rig mand, og da pengene var brugt drog han til Australien igen.
Læs om min mand Peers seje bedste, der nok vidste hvad hårdt arbejde var, men også interesserede sig for kunst og kultur. Hun var en ener.

Fortællingerne fortæller om forfædre på godt og på ondt. Jeg kunne selvfølgelig godt fremstille Vendelboerne som glansbilleder med eller uden glimmer - men hvad var der ved det? Snakken går alligevel hos dem der har kendt Vendelboen i fortællingen, så for dem er det ikke nyt - og hos dem der ikke kender den enkelte, er det jo i grunden også ligegodt. Nej, det handler om at beskrive de små sjove episoder, så de bliver gemt for eftertiden.

Jeg vil give et eksempel på hvordan mine fortællinger ikke skal forstås - og når de går nogen nogens ære for nær:

Min oldemor og oldefar, Johannes og Jensine boede i Aakjærshuset på Stokbrohede i Hammer sogn, og her voksede min mormor op. Ikke langt fra dem, godt nok i Horsens sogn, boede Johannes bror Marius og hans kone Johanne. Jeg kunne godt fornemme på min mormor ,at der ligesom var nogle år, hvor de ikke kom sammen med Marius og Johanne. Det undrede mig lidt, for Marius og Johanne husker jeg tydeligt fra forskellige sammenkomster hos min mormor og morfar.

Min mormor har ved flere lejligheder fortalt, at hendes moster Ane var et "ondsindet spetakel" - mens hendes morbrødre og hendes mor var rare folk.

Det kommer i stand, at jeg skal mødes med Marius og Johannes søn, Aage som var på besøg fra Norge. Mens snakken går om slægten kommer min mormors bror Aksel også. Aage fortæller, at der engang var temmelig kold luft mellem de 2 familier, og at Johannes og Marius måtte mødes i det skjulte.

Jeg spidser naturligvis ørerne og spørger hvordan det kunne være ?

Jo, for en gang skulle Marius til Grindsted med en kvie, og havde gået i kanten af bl.a. Johannes og Jensines marker. Her var det så, at Jensine kom løbende ud, og slog både Marius og kvien med den medbragte spade.

Se - jeg syntes, at det var sjovt - og Aksel modsagde ham ikke. Aksels børn har før fortalt, at de frygtede når bedstemor kom på besøg - mens min mor og hendes søskende elskede hende.

Min mor skulle naturligvis hører hvordan mødet med Aage og hans kone var gået, og jeg fortalte ovenstående historie.

Et stykke tid efter, skulle vi til fødselsdag i familien. Jeg var blevet nød til at stå alt for tidligt op efter nattevagt, og var knap vågen da jeg sad ved kaffebordet. Min mormor  som ellers er et sødt og rart menneske, lukkede så op for posen. Hold da op, vi kunne blive blæst væk allesammen. " Folk havde også for vane at gå på deres marker" - og hun blev ved - min mor istemte - og tilsidst gik jeg udenfor, og sad der indtil jeg hørte de dampede af - ind gik jeg og 10 min. efter var de igen helt oppe i det røde felt.

Denne her historie gik deres ære for nær - men helt ærligt - det var jo sandheden. Hvorfor skal sådan en historie ikke frem ? Skal man tie den ihjel? Kan man det ?

Jeg besluttede mig i hvert fald for, at denne historie skulle ud - og det er den så kommet.

 

 

oldemor med slaw i og mig februar 1965
Ann Nygaard

Ann Nygaard 07.04.2014 07:23

Hej Jette. Selv om siden ligger lidt stille for tiden - er det dejligt, når man kan give andre glæde af ens arbejde.
Mange hilsner
Ann

Jette Olsen 07.04.2014 00:24

Super flot hjemmeside du har. Det er lidt sjov , at læse om De gammel dage.
Min egen morfar har nedskrevet meget om Vester Hassing .
Mvh Jette

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 11:40

Hej, billedet er af Gudrun Marie Nielsen ligner meget min mor Christiane Bruun f. Løkkens Vejkro 10. april 1917 og billedet kunne være fra ca. 1940-1944

15.11 | 19:15

det er min farmor og farfar på brudebilledet du har, jeg har avis udklippet fra deres guldbryllup i alborg stifttidende som beskriver deres liv

15.11 | 18:57

hej Ann jeg har lånt dit slægt træet og de papirer du har givet min faster og hendes to fætre. Min farfar er Erland Peter Olesen hilsen Laila Sigaard Olesen
:

15.11 | 14:08

Jeg har en akvarel hængende fra 1946, malet af min Onkel Valdemar Nielsen, som havde hytte ved pebermosen. Forestiller en Mølle i Hammer Bakker - kender I den?