Guldfisken

Forord

Det hele startede lidt tilfældigt og alligevel ikke. Jeg kunne huske, mente jeg, at min farfars fætter havde været i "Barn af Vendsyssel". Jeg efterlyste indlægget - men det hele løste sig selv ved, at jeg fandt ud af, at det var min farmors fætter, nemlig Lars Herman Larsen. Min farmors mor Ane Marie og Lars mor Ane var søstre. Jeg læste selvfølgelig hans fortælling i Barn af Vendsyssel.

På Slægt og Data, hvor jeg havde efterlyst fortællingen, var der en Dorte der skrev, at det såmænd var hendes svigerfar. Det varede nu meget længe inden jeg så den besked, men godt jeg gjorde. Hun satte mig i forbindelse med hendes mands fætter Kristian, som så spyttede det ene spændende gamle fotografi efter det andet i min mailboks. Jeg kan roligt sige, at det for en slægtsforsker var som at vinde en million i Lotto.

Både Lars Herman og nevøen Kristian fortæller ,at Lars Hermans farfar og Kristians oldefar, er ham der i Thomas Olesen Løkkens roman Sigerslet, bliver omtalt som Guldfisken. Jamen, så var der jo ingen vej tilbage, jeg måtte låne Sigerslet.

Romanen Sigerslet handler om Sagfører Anders Olesen, der opkøbte jord i Hammer Bakker, både med fine og ufine metoder, og som Thomas Olesen Løkken ikke kunne lide. Et af kapitlerne hedder Guldfisken og senere optræder Guldfisken, som en af de personer der hjemsøger Sigerslet.

4. juledag 1840 var der bryllup i Dronninglund Slotskirke. Brudgommen var fæster af Sønderled, som hørte under Dronninglund slot, Lars Chr. Hansen, som jeg nok mener er den reelle far til Marie og ikke  den tilfældige hestehandler fra Ribe. Han var enkemand, og havde taget Mette Marie som husbestyrerinde.

Men nu hvor de 2 er mand og kone, kan de nu starte en hel  officiel familie uden hestehandlere fra nær og fjern:

Martoline Larsdatter f. 1. februar 1842

Hans Kristian Larsen f. 26. september 1843

Marie Christine Larsdatter 15. marts 1849

Peter Larsen 18. juli 1851

og så kom - som rosinen i pølseenden -

Christen Larsen

Nok var det den tilfældige hestehandler fra Ribe, der blev nævnt i kirkebogen ved Maries fødsel og dåb, men ved hendes død 27. marts 1848 var det som datter af Lars Chr. Hansen, Sønderled. Da der året  efter Maries død, kom en pige, måtte hun naturligvis døbes Marie 

hjoerring, Dronninglund, Dronninglund, Bolle Skoledistrikt, en Gaard, 42, FT-1860, B7545

Christen var åbenbart kommet ud at tjene da han blev konfirmeret, for mens forældrene stadig boede på Sønderled, boede han i Boller ved hans konfirmation, som fandt sted 6. oktober 1867. Han fik TG i kundskab og MG i opførsel.

Nu var det ikke i Dronninglund sogn, han ville slå sine folder, næh, han ville ud i verden - og det var sådan det blev. Da Christen var omkring de 17 år gammel forlod han konge og fædreland og drog ud på de vilde våger.

I første omgang var det Amerika den unge Christen rejste til, men her fandt han åbenbart ikke den lykke han jagtede, senere rejste han til Australien, hvor det kom til at gå rigtigt godt som guldgraver. Christen Larsen var fra naturens hånd en stor, stærk mand, eller som Guldfisken bliver beskrevet i "Sigerslet".

- en høj, lidt duknakket mand med skarptskårne træk, typisk Vendelbo med det firkantede lyse ansigt med kindben og bred pande, sådan som de forvovne af racen ser ud.

Ligesom Guldfisken, fik Christen Larsen lyst til at vende hjem til Danmark, og investere hans penge i jord. Christen havde været væk fra Danmark og familien i omkring 15-16 år - og hvad var der sket med dem der hjemme ?

16. juni 1878 var hans far fæster Lars Christian Hansen død hjemme på Sønderled - han var blevet begravet en uge efter på Dronninglund kirkegård. Om det var hans død, nogen anden speciel årsag -  eller livet generelt der gjorde Mette Marie træt af livet, vides ikke, men i hvert fald skar hun halsen over på sig selv 14. januar 1879 - og døde dagen efter. Hun blev begravet ved siden af gemalen d. 21. januar 1879. Der var altså ingen forældre at vende hjem til. Hans bror Peter havde giftet sig med Maren Thomsen fra Ulsted sogn, og var begyndt at stifte familie, den første fødte havde de givet navnet Lars Christian Larsen, da han blev døbt 3 måneder gammel d. 25. marts 1880.

I romanen Sigerslet, er det Sigerslet der viser Guldfisken gården Bøgen, og det kan naturligvis også i virkeligheden have været Anders Olesen, som har vist Christen Larsen gården Nørheden i Ulsted sogn, men langt mere nærliggende er det, at det er bror Peters kone Maren, som har fået ham på ideen.

Maren var som sagt fra Ulsted sogn, her blev hun født d. 25. marts 1855, og fyldte dermed 25 år den dag sønnen Lars Christian var blevet døbt. Hun var datter af Thomas Larsen og Ane Kirstine Sørensdatter fra Nørheden. Nørheden var en gammel ejendom, men der var en hel utrolig mængde jord til, nærmere bestemt 250 tønder land - og som om det ikke var godt i sig selv - så blev det hele endnu bedre af, at Maren havde flere søstre - og den ene i hvert fald - Johanne Kirstine Thomsen var ugift - men det havde Christen Larsen tænkt sig, at lave om på, og sådan blev det - d. 3 august 1886 var der bryllup i Ulsted kirke.

Nu lå det ikke lige for, at overtage gården Nørheden i Ulsted sogn, og derfor bosatte de sig på "Nørheden" i Dronninglund sogn. Om de havde givet den navnet, eller om den ved et tilfælde hed sådan, vides ikke, men på denne Nørhede fødte Johanne ægteparrets 3 første sønner:

Lars Christian Larsen 28. juni 1887, Nørheden Dronninglund sogn

Søren Larsen f. 4. februar 1889, Nørheden, Dronninglund sogn

Thomas Peter Larsen f. 5. oktober 1890 Nørheden, Dronninglund sogn.

Nu blev det muligt, for Christen og Johanne at overtage Johannes barndomshjem, Nørheden i Ulsted sogn og de 250 tønder land. Mens Christen havde travlt med at nedrive det gamle stuehus, der vakte så stor interesse, at Nationalmuseet var at opmåle det inden nedrivninge - og bygge sig en ny stor firlænget gård, ja, så fortsatte Johanne med at føde børn.

Flere sønner nu på Nørheden i Ulsted sogn

Lars Thomsen Larsen, Nørheden, Ulsted sogn  2. juni 1893 - 2. marts 1896 Hals sygehus

Niels Larsen 26. juli 1894, Nørheden Ulsted sogn

Lars Thomsen Larsen 25. april 1896 Nørheden, Ulsted sogn.

Det passede måske meget godt med, at Johanne var færdig med at føde børn, da Christen var færdig med sin 4-længet nybyggede gård, og Johanne har sikket tænkt, at nu var alt fryd og gammen og som det hele skulle være.

Men skal man tro på hvad der blev skrevet om Guldfisken, med den uhyggelige høje latter, så var han hård til flasken, og var mere til at beværte rejsende hestehandlere mm. der lagde vejen forbi, end han var til det hårde slid, han ellers havde været vant til. Pengene han havde tjent på guldet i Australien, slog ikke til, og han måtte tage lån ved Sigerslet. Det hele endte med tvangsauktion. Sigerslet var, for at sige det rent ud, hunderæd for Guldfisken, så han gav ham et fyrsteligt beløb, så han kunne rejse til Australien igen.

Hvordan virkelighedens Christen Larsen var, ved jeg ikke, men det ligger ikke langt fra Guldfisken. Han drak og gården gik på tvangsauktion i 1902, og Christen rejste til Australien igen - forlod kone og 5 sønner.

Hvor må det have været skamfuldt for Johanne. Hendes fødehjem, som hun havde været så stolt af, at hende og Christen kunne gøre så fint og flot, var nu ikke længere hendes og hendes børns hjem mere. Det tilhørte ikke slægten mere. Havde Christen så bare accepteret sin skæbne, og vist lidt stolthed, og taget et almindeligt arbejde, for at brødføde sin familie - men nej, væk var han. Nu sad hun alene tilbage med 5 sønner, som hun nu måtte sende ud at tjene. Det hele var i opløsning. Var der måske også nogle diskussioner hos Maren og Peter, som havde et ben i hver lejr ?

I 1909 var der både glæder og sorger for Johanne, som ernærede sig som syerske i Ulsted. Hendes ældste søn Lars Christian Larsen giftede sig d. 30. april med Ane Jensen i Ajstrup kirke, og den 9. oktober fik de deres første barn, en søn de kaldte Kristian Peter - men det var også året, hvor sønnen Thomas Peter forlod Danmark. I første omgang rejste han til Canada, hvor han var med til at bygge det Canadiske Jernbanenet, for derefter at arbejde sig ned gennem USA, og tjente til dagen og vejen ved boksekampe og brydning. I 1910 satte han kursen mod New Zealand, men det endte med, at det blev Austalien. Her startede han på et slagteri, senere byggede han jernbaner, så kom han til at arbejde som landbrugsmedhjælper, for så at komme ind i sukkerbranchen.

Uddrag af Ulsted kirkebog

Ane og den lille dreng Kristian Peter flyttede fra Ajstrup sogn til Nørhedens Hus i Ulsted sogn, hvor Ane nu boede under samme tag som sin mand Christian og sin svigermor Johanne. Her kom ægteparrets 2. søn også til verden - de døbte ham Harald Thomsen Larsen, da han blev døbt 2. juledag i 1911.

Inden længe købte de dog en ejendom på Frederikshvile Mark i Dronninglund sogn. Johanne blev boende i Ulsted, men i lange perioder måtte de tage sig kærligt af hende, hun var kommet til at døje en del med psyken, efter den behandling hun havde fået af Christen, hvilket man jo ikke kunne fortænke hende i.

Hun da også i en ung alder på Dronninglund Sygehus d. 27. april 1913, og blev begravet på Ulsted kirkegård, ligesom hendes forældre var blevet det, det var d. 6. maj.

Senere samme år fik Ane og Christian endnu en søn, de gav ham navnet Holger.

Måske var det ovenpå moderens død - måske var det eventyrlyst - måske var det bare for at komme væk - i hvert fald meldte Johanne og Christen søn Søren sig frivilligt på amerikanernes side under 1. verdenskrig. Han gik nu under navnet Sam, og slap gennem krigen med livet i behold. Hans bror Peter i Australien sørgede for, at han kom ned til ham efter krigens afslutning. Nu havde Christian 2 brødre i Australien, fouden en far - 2 brødre og en afdød mor i Danmark.

Det varede nu ikke længe før hans lillebror Niels også rejste til Austalien.

Det var Peter, eller Thomas Peter, som han var døbt, der hjalp sine brødre i Australien. Deres far, Christen Larsen, havde godt nok fået gang i sin minedrift, men blev mere og mere glad for flasken - og døde til sidst af sin hang til de våde sager i 1929. Skæbnen ville, at virkelighedens Sigerslet og virkelighedens Guldfisk døde samme år. Anders Olesen vidste godt, at Guldfisken var i Australien, men mon han vidste, at han hver morgen tog toget sammen med Guldfiskens barnebarn Hermann ? Måske vidste Anders Olesen ikke hvem han var, men sagføreren gjorde et stort et indtryk på den unge Hermann.

Søren og Niels var afhængige af deres bror Peters succes i Australien. Søren giftede sig og hans danske kone var gravid, da Søren fik lungebetændelse, og da i han i forvejen led af struma, var det mere end helbredet kunne klare. Søren døde kun et år efter sin far. Hans kone valgte at få en abort og tage tilbage til Danmark.

Niels havde en svag psyke, måske var der noget farmor i ham ? Han måtte flytte ind på en institution for psykisk syge, hvor han egentlig fik en godt liv, men helt sikkert ikke det, som han havde drømt om, da han forlod Danmark.

Peter var den eneste af sønnerne, der klarede sig godt i Australien, efter at have dyrket sukker, slog han sig på minedrift. Han giftede sig og fik et par børn og døde i 1945.

Hjemme i Danmark var der kun de 2 x Lars tilbage. Nu hvor alle de andre havde forladt dem, holdt de sammen de 2. Lars Thomsen Larsen kom ind til politiet i København, og gjorde en stor indsats med at hjælpe jøder under 2. verdenskrig. Christian var nu den eneste tilbage til Vendsyssel - her blev han - han  passede sin jord på Frederikshvile Mark, og ham og Ane fik i alt 9 børn, 7 drenge og 2 piger. Alle drengene fik en god uddannelse, og var det nødvendig med uddannelse i eller nær København, så kunne Christian roligt regne med, at Lars skulle være der for dem.

Christian og Ane solgte ejendommen, og flyttede til Ulsted, og her døde Christian 13. september 1958 - 71 år gammel - han blev begravet på Ulsted kirkegård, ligesom sin mor, og sine morforældre. Det var d. 18. september, at Ane lagde sin mand gennem næsten 50 år i graven. Ane døde i 1975 og blev begravet ved siden af sin mand.

Her kan du se deres gravsten http://www.danskkgindex.dk/ulsted/ulsted_visbilled.php?img=/ulsted/pics/P1010001.JPG

Børn i ægteskabet mellem Lars Christian Larsen, kaldt Christian og Ane f. Jensen

Kristian Peter Larsen f. 9. oktober 1909

Harald Thomsen Larsen f. 29. juli 1911

Holger Larsen f. 24. november 1913

Lars Hermann Larsen f. 4. oktober 1915

Niels Børge Larsen f. 30. marts 1917

Magda Kristine Larsen f. 3. novmeber 1918

Gerda Johanne Larsen f. 28. april 1920

Gunnar Otto Larsen f. 24. april 1922

Vagner Larsen f. 6. september 1924

Her slutter min lille fortælling om Guldfisken alias virkelighedens Christen Larsen. Ingen tvivl om, at Christen Larsen var en personlighed, og gjorde sig bemærket i de forholdsvis få år, han som voksen mand opholdt sig i Vendsyssel. Han blev gift og blev far til 5 sønner i de år - og deres skæbne, kunne nemt have blevet en anden, hvis han ikke havde sat det hele over styr.

Kun en af de 5 sønner, nemlig Chrisitan,  valgte at blive her i Vendsyssel, han blev gift med min farmors moster Ane. De fik 9 børn - dygtige og flittige børn - som kom godt i vej - som min farmor altid sagde om hendes fætre og kusiner på Frederikshvile Mark. Måske var det vigtigt for Christian at vise Vendsyssel og verden, at der ikke var Guldfisk i hverken ham eller hans børn.

En ualmindelig stor tak til min farmors kusines søn Kristian for alt det vidunderlig materiale han har sendt mig. Jeg er ham så dybt taknemmelig.