Anekdoter og andre små historier fra Vendsyssel

Her vil med tiden komme små anekdoter eller små sjove historier om episoder fra Vendsyssel. De kommer ind i takt med, jeg kommer i tanke om dem.

En lille Anekdote fra Brønderslev:

Her i Brønderslev, var der en del år siden, en direktørfrue. I kraft af, at manden var direktør, havde de telefon. Direktørfruen gik rundt derhjemme, og havde meget travlt med at være direktørfrue.

Hun ringede flere gange om dagen efter varer hos købmanden, der boede et par hundrede meter væk. Bybuddet var derover flere gange om dagen  og  ofte kun med en pakke cigaretter eller en anden lille ting hun bad om at få bragt over.

En dag fik købmanden nok, så da direktørfruen ringede lød samtalen således:

- Vil De bede Deres bud om straks at komme over med en pakke cigaretter.

- Desværre Frue, han er i Øster Brønderslev med en æske tændstikker.

Om direktørfruen selv gik efter cigaretterne  eller hun skiftede købmand melder historien ikke noget om.

Fra bogen "Nordylland fra Mariagerfjord til Skagen"

....Aalborg tæller nu  (1898) ca. 27.000 Indbyggere. Byen har altsaa siden Aarhundredets Begyndesle, da Indbyggerantallet kun var 5.579, faaet sin Befolkning fem Gange fordoblet. Alene i de sidste 18 Aar er Indbygerantallet omrent fordoblet, i det Byen i 1880 kun havde 14.352 Beboere. Dette forklarer bedre end alt andet den stærke Fart, Udviklingen har taget i den gamle Limfjordsby, hvorom man tillige har et fyldigt Vidnesbyrd i den Mængde betydelige industrielle Virksomheder, som overfor ere nævnede.

For et par år siden, hvor der virkelig var vinter med frostgrader og snestorme i massevis, talte 2 af Peers arbejdskollegaer sammen om morgenen. Skulle de ringe og sige, at de ikke kunne komme frem - eller skulle de gøre forsøget. Aftalen blev, at de ville køre sammen i den enes bil, og afsted drog de i god tid, men i tvivl om, de kunne nå de ca. 4 km. frem i dette voldsomme vejr. Midtvejs mødte de så en af deres landsbyfæller, en selvstændig erhvervsdrivende med vilje og entusiasme - på cykel med en spand sild på hver side af styret og en spand på bagagebægret. De 2 kollegaer nåede frem på arbejde, godt flove over deres tvivl og ders luksusbefordring - den erhvervsdrivende, der stadig har forretning her i byen, nåede så vidt vides også frem til tiden og kunne sælge sine sild - om ellers kunderne kunne nå frem.

Rosa og Christian

For en 4-5 år siden på mit arbejde i en nattevagt i  socialpsykiatrien, sad jeg sammen med Else, som jeg havde gjort så mange gange før. Else boede i Hjørring og var opvokset i Torslev. Jeg fortalte, at jeg netop denne dag, med stor begejstring, havde fundet noget i Peers famlie, som jeg ved en tilfældighed også havde taget et billede af gravstenen året før på Nr. Lyngby kirkegård. Else fortalte, at hendes far, såmænd var født i Lyngby sogn, og da jeg vidste, at Elses far, som for længst var død, havde været gammel da han blev far til hende, mente jeg nok, jeg kunne finde ham i kirkebogen. Mens Else så fjernsyn, ville jeg gå ind og kigge efter faren i kirkebogen, og Else sagde: "Det ender såmænd med, at vi er i familie, så holder jeg en fest". Jeg fandt farens fødsel og dåb, og Else blev kaldt ind på vagtstuen. Nu fik hun alligevel lidt blod på tanden, og ville også gerne se hendes mors fødsel og dåb. Hun var ikke sikker på, hvor hun var født henne, men hun vidste hvad hendes morforældre hed. Jeg søgte i folketællinger på dem, og de 2 forskellige jeg fandt dem i, optrådte de med en datter Rosa, som Else kunne bekræfte var hendes moster.  Da vi havde kigget lidt mere på Rosa, sagde jeg: "Hun skulle vel aldrig være gift med Christian" "JO, udbrød Else. " Godt, så skylder du mig en fest". Min fars morbror Christian  giftede sig med Elses moster Rosa, og dermed deler hun og min far fætre og kusiner. Festen har jeg tilgode, men vi fik grinet meget den nat.

For et års tid siden sad jeg i nattevagt sammen med en anden kollega, Edel. Jeg fortalte, at vi byggede hus om for min svoger på Grishøjgårdsvej syd for Brønderslev. Hun fortalte, at hun kendte godt området lidt, for hendes søsters svigerforældre havde haft en gård der. "Hvad hedder de ?" spurgte jeg så. Jo, de hed Mary og Lars Kjelgaard. Hvorefter det fløj ud af munden på mig: "Hvad siger du?" , som en anden skrap skolelærerinde til en uartig elev. Hun gentog - og så måtte jeg jo så fortælle hende, at hendes søster såmænd var gift med min fars fætter, i det min farmors og ovenstående Christians lillesøster, var Edels søsters svigermor.

Min tidligere chef, Søren, fortalte følgende for mere end 20 år siden:

Hans svoger, som var sælger, havde set, at en af hans telefonkunder fyldte rundt. Firmaet ville ikke som sådan give kunden noget, men Sørens svoger, synes alligevel, at han havde så meget kontakt med ham, at han ville sende en æske chokolade. Som sagt så gjort.

Fødselsdagen var vel overstået, og første gang Sørens svoger talte med kunden igen, ønskede han ham selvfølgelig til lykke med dagen. Kunden takkede også mange gange for æsken, omend han dog grinede samtidig med.

Sørens svoger tænkte, at han bare var lidt lalle-glad, men næste gang han talte med ham, var det det samme. 3. gang tog Sørens svoger mod til sig, og spurgte, hvordan det kunne være, at han grinede sådan. I røret lød kundens svar:

"Ja, det ved jeg ikke, men det er nogle dejlige sokker din moster har strikket".

Sørens svoger blev flov... han havde nemlig ikke været ude at købe en fin æske chokolade til kunden, han havde taget en æske han havde fået af sin moster i julegave... og da kunden åbnede æsken, lå der der et par fine hjemmestrikkede sokker med en hilsen fra moster, der ønskede sin nevø glædelig jul.

Jeg arbejder hver anden uge om natten ( nogen vil sikkert mene, at jeg på finurlig vis formår at tiltuske mig mange fridage derudover). Jeg sad denne nat sammen med en kollega, der nærmer sig de 60 og som fortalte følgende, som fik mig til at grine så tårerne trillede ikke bare den nat, men mange gange siden.

Da hendes far var en lille purk på sådan 6-8 år døde nabokonen. Den lille purk blev bedt om, at gå over med noget suppe til den nyslået enkemand. Da han traskede afsted med suppen, slog det ham, at der var et eller anden man sagde, når nogen var død, men havde ikke helt styr på hvad det var.

Da han mødte enkemanden udbrød han: " Må jeg gratulere med liget"🙂

For et par år siden, skulle mig og Peer til forældremøde med vores yngste datter Frederikke. Frederikke havde fået ny lærer - en kvinde, som var Peers tidligere chefs datter. Hun havde selv arbejdet i firmaet inden hun blev lærer. Hun komme os venligt i møde og giver hånden til Peer, hvorefter hun siger: "Nå, det er dig der er far til Frederikke". Hvorefter jeg pipper fra baggrunden: "Hvad ved du om det". Så er der ligesom gang i den skole-hjem samtale, og der kan blive lidt sladder til Brønderslev og omegn.

Vores ældste datter Lenette havde netop denne dag i 2010 fået kørekort. Hun spurgte, om hun måtte låne bilen, kører rundt sammen med veninderne "Cruise" som det hedder blandt de unge. Hun fik selvfølgelig lov. Efterhånden som tiden gik, og pigen ikke tog mobiltelefonen blev jeg mere og mere bekymret. Da hun endelig kom hjem, udbrød jeg:

"Hvor pokker blev du af?"

"Jamen, jeg havde jo fået lov til at låne bilen"

"Ja"

"... og vi snakkede jo ikke om hvor længe."🙂

Ispind Anno 1931

En mand som min mand kender var oppe og se en fodboldkamp i Manna/Thise. Han havde kun en tynd sommerjakke på denne kolde dag. En anden tilskuer spurgte ham: "Fryser du ikke ?"  Manden kiggede på ham og svarede "Nej, men dæt ær min ejn skyld - dær ær koldt nok te det"🙂

I dag er det d. 31. august 2013, det er lørdag og der er Brønderslev Marked. Vi var en tur på markedspladsen i eftermiddags, her gik vi gade op og gade ned, for at se, om vi skulle have overset noget i går, hvilket der så ikke var. Boderne ligger for 98 % vedkommende milevidt fra hvad jeg synes om - pling-pling og bling-bling trøjer, kjoler og jakker er ligesom ikke mig, ligesom jeg nægter at se på nisser, tupperware og Aleo Vera og synes det er meget hyggeligt at høre "du burde købe dig en tyrolerhat" og "Rigtige venner" som baggrundslarm på markedet, men har absolut ingen ambition om at få en CD med hjem.  Nå, men frem til sagen, i dag går vi forbi en læderbod, tasker og punge og den slags. Jeg overhører lidt af en samtale mellem 2 mænd, hvor den ene siger:

- a ka godt sæj dæ, huj hår mer ænd halvtresenstyve tasker der hjæm.

Jeg så desværre ikke lillemor da hun forlod boden, men mon ikke hun havde fået købt en mere til samlingen?