Boe-Kirsten

Skæve kirke var endnu en gang rammen om en begravelse d. 3. maj 1857. Det var den 76årige Kirsten Marie Iversdatter der var død en 6 dage forinden. Med ved hendes begravelse var alt andet lig hendes søn Mads Peder Boesen, hendes svigerdatter Karen Marie Carlsdatter og hendes børnebørn.

Kirsten Marie Iversdatter - eller Boe-Kirsten som hun var kendt som i sognet, var ikke bare en hvilken som helst almisselem i Skæve sogn.

Mens præsten stod og prædikede i Skæve kirke, tænkte sønnen, svigerdatteren og børnebørnene sikkert tilbage på den mor, svigermor og bedstemor de havde haft blandt sig indtil få dage forinden, og de begivenheder der havde været en del af hende.

Kirsten havde giftet sig d. 16. november 1806 med Boe Pedersen, og dermed fik hun naturligvis tilnavnet Boe-Kirsten i Skæve sogn.

Det lyder næsten mærkeligt, at ægteparret ikke fik børn de første 10 år af deres ægteskab, men skal ret være ret, har jeg ikke undersøgt sagen til bunds, blot fundet sønnen Mads Peder Boesen, som Kirsten fødte d. 1. oktober 1816.

Ved folketællingen i 1834 bor kun Boe og Kirsten hjemme i Skjellehuset, Mads Peder er vel ude at tjene ?

D. 30. april 1838  - det var en mandag - at den snart 65årige Boe Pedersen gik hjemmefra Skjellehuset. Han havde vel et ærinde et eller andet sted, men han kom bare ikke hjem igen. D. 16. maj fandt man ham druknet. Kirsten var nu enke og Mads Peder faderløs. De begravede ham d. 27. maj på selv samme kirkegård som Kirsten nu skulle begraves.

Mads Peder kom hjem til Skjellehuset, og her boede han og Kirsten, som levede af udbyttet af sin jord. Pengene var sikkert små - så fristelsen var for stor, da hendes gode veninde Klog-Maren betroede sig til hende, og fortalte, at hun havde tyvekoster gemt i skoven - i gamle rævegrave og under løvet. Det var sager, som hendes drenge havde stjålet i Svennum hos Christen Pergaard. Klog-Maren havde sikkert regnet med, at Boe-Kirsten kunne hun stole på, for ikke nok med, at hun var hendes veninde - hun havde også stået fadder til Marens søn Klog-Stinus. Men fristelsen var altså for stor for Boe-Kirsten, så hun bad Mads Peder om at følge Klog-Maren, så han kunne se hvor de rare sager var gemt.

Inden længe var Boe-Kirsten og Mads Peder de lykkelige ejere af nysyet eller omsyet skjorter og særke, trøjer og benklæder, kraver og børnelinned og forklæder - alt sammen omsyet af Boe-Kirsten som var ferm på sine hænder.

Havde alt bare gået sin vante gang, havde sikkert ingen reageret på, at Boe-Kirsten og hendes søn havde nye klæder, men nu gik det ikke sin vante gang - kommissionen kom - og så fik det hele lige pludselig konsekvenser, for den ellers jævne Boe-Kirsten, der aldrig hverken før eller siden havde noget med tyvekoster at gøre.

Boe-Kirsten blev dømt - hun skulle 4 år på studieophold på Justitsens Kuranstalt i Viborg.

For selv om Boe-Kirsten ikke havde beskæftiget sig med tyveri eller hæleri bortset fra den ene gang, så var hun noget af en troldkvinde - og den slags brød man sig jo heller ikke om.

Hun havde sin Cyprianus, som var biblen for en troldkvinde som Boe-Kirsten. Her kan du læse mere om denne specielle bog http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Cyprianus

Nu er jeg ikke selv meget for den slags hokus-pokus, men synes modsat, at det er i orden, at folk forsøger det den dag i dag, når alt andet håb er ude. Nu er det ikke sådan, at jeg ikke tror på overnaturlige ting og jeg tror på, at der findes mennesker med overnaturlige evner, men de der tjener penge på det, er som regel plattenslagere. Det være sig religiøse helbredere, healere og hvad de nu kalder sig.

Man kan ikke fortænke Boe-Kirsten i, at tjene en skilling eller 2 på at agere som troldkvinde, fattig var hun, og det er jo folks egen sag, hvad de vil bruge deres penge på.

Boe-Kirsten agerede bl.a. som jordemoder, og selv om der ikke var nær så meget lovgivning som i dag, så krævede jordemodergerningen allerede dengang en autorisation, og en sådan havde Boe-Kirsten ikke.

Gode og ærlige folk havde også opsøgt Boe-Kirsten, fordi de havde fået en datter eller søn, som var vanskabt, og dermed ikke kunne gå. Disse børn mente Boe-Kirsten hun kunne kurerer ved at putte dem igennem 2 sammenvoksede bøgetræer i Stagsted Skov, så de dermed blev født påny, for så derefter at give de håbfulde forældre besked om, at købe forskellige produkter på apoteket og smøre deres børn ind i denne "creme" - hvis dette ikke hjalp, måtte de atter besøge Boe-Kirsten Sankt Hans Aften, hvor hun så ville vaske børnene ved Understed kirke.

Nu var det ikke kun udvordes, at Boe-Kirsten havde opskrifter på - også pandekager med 9 slags urter i, kunne hjælpe mod alverdens dårligdomme. Galt gik det dog for Møller-Simon i Ormholt Mølle i Torslev, da han kastede sit liv i Boe-Kirstens hænder d. 24. august 1831 . Han fik først en almindelig snaps - senere 2 opvarmede snapse med Boe-Kirstens hjemmebryg i og hun læste op fra Cyprianus- Møller-Simon havde det godt de første 3 timer, hvorefter han døde. Simon Larsen, som var Møller-Simons officielle navn - blev begravet 4. september 1831 på Torslev kirkegård - han blev 34 år gammel.

Bortset fra Møller-Simon gjorde hendes trolddomskunster hvis ingen skade, og hun havde en kur mod det meste, som f.eks.

Mod svækkelse: En gulbenet høne kogt i regnvand

som oftest var hendes kure en blanding af urter og et par ord eller mere fra Cyprianusen.

Boe-Kirsten blev sendt 4 år til Viborg, men hendes Cyprianus blev sendt helt til København, hvor den kom på Det Kongelige Bibliotek, og hvor den såmænd findes endnu.