Fedder og de andre rødder

Indledning

Jeg er stadig i gang med Urban Hansens bog Tyvebanden fra Jydske Aas. Det vil sige, jeg har læst den, men er nu ved at finde ud af faktuelle oplysninger om de tyve, hælere og andet pak, som havde kronede dage i og omkring Jydske Aas, fordi den gode mand herredsfogeden Heiberg, var lidt for god af sig. De kronede dage sluttede brat, da kommissionen ankom til egnen, og fik skovlen i de fleste og fik den straf, som ærlige folk i området havde ønsket længe.

Kender I det, nogle navne fænger bare, og da jeg læste bogen synes jeg straks at ægteparret Fedder og Gitte havde den særlige klang af "gode" navne.

Fedder og Gitte

Først troede jeg, at Fedder var et kælenavn, øgenavn, for det havde alle dengang. Men, nej, endelig fandt jeg da ud af, at han var døbt Fedder Hansen, fordi hans far var Hans Feddersen.

26. oktober 1821 giftede han sig med Birgitte Stephansdatter i Hellum Kirke. Inden de kunne blive mand og kone, måtte de fremvise vaccinationsattester mod kopper. Fedder havde en attest, for han var vaccineret i 1816, men Birgitte kunne ikke fremvise nogen attest, alligevel var sagen i orden, for hun havde haft de naturlige kopper. Han var 27 år - hun var 20. Han stammede fra Hellum sogn, hvor hans far var gårdmand, selv ernærede han sig som skrædder, og det var da også den gesjæft han fortsatte med efter giftermålet.

Min erfaring med skrædderfaget - og for den sags skyld skomagerfaget er, at det var sådan noget mænd beskæftigede sig med, hvis de ikke var solide og godt byggede. Som ældste sønnen ville det have været naturligt, at det var Fedder der skulle overtage det fædrene hjem, men han var altså efter al sandsynlighed for klejn til det hårde fysiske arbejde.

Ægteparret bosatte sig i Slettinge Huse, og netop den del af sognet, gav hans bror øgenavnet/kaldenavnet Jakob Slettinge, men mere om ham senere.

Mens de boede i Slettinge Huse fik parret 4 børn, måske fik de flere, for der er huller så et par ekstra børn kan være født og døde som små, men det er i hvert fald de 4 der optræder ved folketællinger

Hansine Johanne Feddersdatter f. 10. november 1824

Hans Feddersen f. 12. november 1828

Grethe Massille Feddersdatter f. 20. juni 1832

Jacob Feddersen f. 25. juni 1834

Skrædder Fedder og fru Gitte flyttede nu med de 4 børn til Skæve sogn. I det nye hjem blev familien øget med sønnen

Steffen Christian Feddersen f. 26. februar 1838

Men det var nu ikke bare syning af klæder og barneskrål ægteparret beskæftigede sig med. De hang i den grad ud med det dårlige selskab, Klog-familien og Skov-pakket ( du kan læse mere om dem her Klog og Skovpakket) - de hang ud med rakket i Pillerhuset og med brødrende svamp, og natuligvis - Fedders bror Jakob Slettinge.

Da kommissionen kom, og de fik styr på Fedder og Gittes lange synderegister, som de stort set begge havde været lige gode om, var det slut for Skrædder Fedder og Gitte om at være frie folk.

1. Ulovlig omgang med hittegods ved at behodle en jernpig til 2 skilling, en offerseddel med 4 skilling og en gammel sølvskilling som han havde fundet i en stol i Horsens kirke en dag, da han arbejdede der.

2. Hæleri med en fåretæller og noget smør, afleveret af Brødrende Svamp efter tyveri i Putheden. Fedder fik halvdelen af tællen og hans kone halvdelen af smørret, og af det sidste fik Mutter Pillerhus resten.

3. Betleri, i det han 1839 gik omkring og tiggede sammen til en ko i stedet for én som var død for ham.

4. Forførelse til betleri overfor et af hans børn, som han i 1838 lod gå rundt og tigge brød og klæder til hele familien.

5. Hæleri med hensyn til 2 fårekroppe, stjålet af Skov-Christian et sted i Torslev. Fedder fik den ene krop, for at salte den anden.

6. Hæleri med to får, som Erik Svamp og Skov-Christian havde bjerget i Elshause, Eltshave og som Klog-Maren slagtede ude i marken. Skov-Christian fik ulden, Klog-Maren tællen

7. Hæleri med hensyn til 2 får og 1 lam, hvorom det i Gittes synderegister oplyses, at Skov-Christian og Klog-Lars havde bragt dertil. Klog-Maren, der var mødt forud for at forberede slagtningen, foretog denne sammen med Birgitte, og det hele gik fortræffeligt, selv om Fedder ikke var hjemme den nat. Til gengæld indfandt Svampenerne sig og præsenterede en bikube med voks og honning, som de havde hentet i Badskær hos degnen, Lærer Brun, og ud på natten, da det bjergsomme selskab sad om Gittes bord og spiste varme blodpølser, prangede man lystigt om sagerne. Gitte fik som sin part 3 pægle honning, et fårelår og en bov og desforuden al tællen for at have det pænt med lys til næste aftenselskab. Ulden klippede hun af næste dag og solgte, men delte ærlig og redelig pengene med Klog-Maren og Skov-Christian. Svamp-Erik afhentede siden skindene, som hans mor syede underbukser ud af.

8. Tyveri af 2 får på Hellevad Mark ved Mikkeldagstid i 1841. Fedder trak dem hjem om natten og slagtede dem, og hermed hjalp hans kone ham. Ulden lod hun siden karte og spinde til hoser til børnene, skindene solgte hun.

9. Hæleri med hensyn til en frakke som Skov-Christian og en af Barkholterne havde stjålet i "Ståderup" og som Fedder alias skrædder skulle sy om til en frakke

10. Medvideri og hæleri i henseende til en stak hø af en værdi af 2 rigsdalere, som for flere år siden blev frastjålet afdøde Fru Lang på Langholt af hendes tjenestekarl Niels, som der derefter købte for 1 rigsdaler, og fik det bragt til sit hjem af Fru Langs heste og vogn.

11. Tyveri af reb mm. fra Knudseje

12. Tyveri af 3 pund bly fra Torslev kirkegård

13. Tyveri af 6 pund bly fra Hellum kirkeloft, hvorefter Gitte solgte blyet til en pottemager i Sæby.

14. Medvideri og hæleri med hensyn til 2 skæppe rug, som en tjenestekarl, Niels Snerverholt, stjal fra sin husbond, Knud Flensted på Hellumlund, og som Fedder modtog i stedet for syløn.

15. ( og her var Gitte med) Voldtægt eller omgang med flere fruentimmer imod deres vilje og attentat på denne forbrydelse. Der omtales 4 slemme tilfælde.

Når man kigger forteelserne igennem, så synes man i dag, vel kun, at det var punkt No. 15 som var virkelig slemt. Om resten, kan man tænke: Jamen, Herre gud, det var jo kun mad, tøj og tælle til tællelys. Men omvendt må man huske på, at dengang havde alle de redelige mennesker også meget lidt at gøre med, uendelig lidt, så det at miste et får var et meget stort tab for disse redelige mennesker.

Fedder fik 6 år med rapshusarbejde og Gitte fik 4 år i forbedringshuset.

Jeg har forsøgt at finde ud af hvad der skete med familien der nu blev splintret i atomer.

Det er desværre ikke alle, som jeg har kunne finde ud af noget om. Umiddelbart skulle man jo mene, at Feddersen er så tilpas sjældent navn, at det sagen burde være nem, men navnet ligger meget tæt op af det langt mere almindelige Pedersen.

Hans Feddersen

Han gifter sig i Hallund Kirke med Ane Christensdatter, d. 31. marts 1863, samme dag bliver deres førstefødte Else Marie Feddersen Holsts dåb publiceret i kirken.

Hvis Else Marie var opkaldt efter mormoren, burde den næste datter blive opkaldt efter farmoren,men sådan gik det ikke. I januar 1864 fik de datteren Maren Kristine,Hans og Ane så altså ingen grund til, at opkalde deres  anden datter efter farmoren, den kriminelle Birgitte. Maren Kristine døde som spæd. Det næste barn blev også en pige, Ane Kristine. Hendes dåb blev publiceret i Hallund kirke d. 24. marts 1867, samme dag, som Hans lagde sin kone Ane i graven. Hun var død 9 dage forinden 30 år gammel.

Det lader til, at Hans, sikkert med hjælp fra en husholderske, har beholdt de 2 piger hjemme hos sig, men desværre døde den lille Ane Krisitne knap 4 år gammel.

Hans og hans eneste overlevende datter Else Marie flytter til Hellevad sogn, og slår sig ned på Clausholm Mark. Else Marie bliver boende hjemme til efter sin konfirmation, og kommer derefter, som de fleste ud at tjene.  Hans møder åbenbart aldrig mere den store kærlighed, akkurat som han heller ikke ser det formålstjeneligt at tage den besparelse det er, at gifte sig med en husbestyrerinde, for ikke alene har han en husbestyrerinde ved folketællingen i 1880, han har også en 12årig pige som tyende.

Else Marie blev d. 6. oktober 1882 gift med Jens Kristian Hansen, og samme dag fik de deres førstefødte døbt i kirken. Efter at have fået sønnen Hans Peter Hansen flyttede ikke alene Else Marie og Jens Kristian til Albæk sogn, det gjorde Hans også.

I Albæk sogn bosatte de sig i Sønder Bjerge, hvor Else Marie og Jens Krisitan fik mindst yderligere et par børn.

hjoerring, Dronninglund, Albæk, Bjergen, , 16, FT-1890, C5750

Hans Feddersen med tilnavnet Holst døde 16. december 1900 hjemme hos Else Marie og Jens Kristian i Sønder Bjerge 70 år gammel. Han blev begravet 1. juledag. Ikke på Hellevad kirkegård, hvor hans forlængst afdøde hustru Ane blev begravet, men på Albæk kirkegård, tæt på datteren, svigersønnen og børnebørnene.

Det lader til, at Hans brød med sin fortid og den sociale arv, og levede et, efter datidens forhold, ganske almindeligt liv.

Jakob Feddersen

2. april 1880 var en ganske særlig dag for Jakob Feddersen. Han emigrerede til Amerika sammen med sin kone Cecilie Olesine Henriette Immersen og deres i alt 5 børn. Den 45årige Jakob havde sammen med sin 30årige hustru besluttet sig for at Council Bluff i Iowa skulle danne rammen om deres og deres børns fremtid.

Jakob havde ernæret sig som teglbrænder her hjemme i Vendsyssel, og det var sikkert i den forbindelse, at han havde mødt murermester datteren Cecilie.

Cecilie var indfødt Vendelbo, i det hun blev født i Øster Hassing sogn 8. maj 1850, men begge hendes forældre stammede fra Thy. Hun og Jakob fik deres første barn, en søn, 14. januar 1869. Cecilie var 18 år gammel og endnu ikke gift med Jakob. Jakob følte ikke trang til, at kalde nogle af sine børn op efter hverken farmoren eller farfaren.

Parret boede de første år af deres ægteskab i Hellevad sogn på Lemb Mark, hvor Jakob forsørgede familie med sin indkomst som teglbrænder. Familien flyttede en kort overgang til Horsens sogn i Lyngdrup, inden de en datter rigere flyttede til Voer sogn.

For at sige det rent ud, så er det besynderligt, at Jakob i folketællingen i 1880 optræder med efternavnet Sørensen. Selvfølgelig kan det være en skrivefejl fra folketællerens side, men næppe, for han var ellers meget præcis med de andre oplysninger. Måske var det bare for belastende at hedde Feddersen i Voer sogn.

Som nævnt rejste familien til Amerika, og foruden ægteparret bestod familien af de 5 børn

Johan Peder Vilhelm Jakobsen f. 14. janaur 1869, Lemb Mark, Hellevad sogn

Søren Christian Jakobsen f. 1. juni 1870, Lemb Mark, Hellevad sogn

Christen Stanislaus Jakobsen f. 8. maj 1872, Lemb Mark, Hellevad sogn

Mette Marie Jakobsen f. 19. juli 1874, Lemb Mark, Hellevad sogn

Laura Johanne Jakobsen f. 29. juni 1878 Lyngdrup, Horsens sogn.

 Nå, men nu lagde Jakob sine forældres belastende fortid bag sig i det forjættede land, og han og familien emigrerede som Feddersen, og lad os håbe, at familien fik en lys og lykkelig fremtid "over there"

Jakob Slettingen

En anden der skulle være havnet i Amerika var Jakob Feddersens farbror, Jakob Slettingen. Han var, som man kan regne ud, altså bror til Fedder, og hed ligesom han, Hansen til efternavn. Han blev nu mest kaldt Holst, eller Slettingen efter den ejendom, hvor de 2 brødre var vokset op, og som Jakob overtog efter faderen.

Jakob giftede sig 19. juni 1836 i Hellum kirke med den gravide Mariane Christensdatter, og 29. december 1836 blev de forældre til sønnen, som de gav navnet Hans Kristian Jakobsen. Tilsyneladende virker alt stille og fredeligt for den lille familie ved folketællingen i 1840. Jakob som gårdejer, Mariane og den lille søn og hele 3 tjenestefolk.

hjoerring, Dronninglund, Hellum, Slettingen, Gård, 17, , FT-1840, B5848

Naturligvis fortalte folketællingen ikke noget om, at Mariane var med barn, men det var hun, og fødte datteren Johanne Kristine d. 23. juni 1840, altså et år før uvejret i form af Kommissionen der ville de lovløse tilstande i det østlige Vendsyssel til livs og det var i høj grad noget der kom til at betyde noget for familien på Slettingen.

Jakob Slettingen var i følge Urban Hansen en klog general, forsigtig, snu og beregnende. Han støbte kuglerne og fik andre til at udføre det beskidte arbejde. Særligt 3 i området havde han til disse job - Hammer-Niels, Svamp-Erik og Jens Pillerhus, mens Jakob Slettingen sad derhjemme hos Mariane og skummede fløden.

I følge rygtet, var det ham der havde sladret til politiet om hvem der havde myrdet de 4 i Hedehuset, det havde han et par grunde til, dels var sognefogeden i Hellum begyndt at have ham i kikkerten - og så var det jo meget rart, at selv samme sognefoged havde været med til mordene og dels var det ikke nogen dårlig idé, at stå sig godt ved politiet.

Kommissionen kastede om ikke deres kærlighed - så deres blik - på Jakob Slettingen og Mariane, og de tog røg i fangekælderen på Voergaard slot og de 2 børn blev sendt i pleje. Mariane blev sendt 8 år til Viborg i et forbedringsophold, men Jakob Slettingen blev dømt til "Slaveriet" i Rendsborg på livstid. Ejendommen "Slettingen" blev solgt på auktion, og dermed blev skovlen for alvor sat under Jakob Slettingen.

Han blev nu ikke på "Slaveriet" til sine dages ende. Han blev flyttet til København. Her fejede han rendestenene på Kastellet om dagen og om natten var han bag lås og slå på "Slavegården", her syslede han med at snitte trædyr og dermed tjente en skilling.

hjoerring, Dronninglund, Hellum, Bølbakken, et Huus, 14, FT-1845, B3810

Året var 1855 da Jakob Slettingen igen blev en fri mand. Han skulle i følge Urban Hansen have gjort rejsen til Amerika, for at blive genforenet med sin Mariane, som efter de 8 år i forbedringsanstalten var blevet mormon og rejst til Salt Lake City. Om parrets 2 børn også havnede i Amerika, eller om de blev hjemme i Danmark står hen i det uvisse.