Frederikke var ude at rejse, da hun egentlig skulle til prøve for at komme ind og aftjene sin værnepligt. Hun var knap landet på dansk jord før hun så
måtte afsted til en ny prøvedag i november 2017 og da hun gerne ville ind til februar, var der kun Vordingborg tilbage. Hun drog til Vordingborg 5. februar og var glad for det lige fra den allerførste dag.
I marts drog Peer, Lenette, Frederick og Filucca til Åbent Hus arrangement. Lige præcis den dag var der snestorm i Vordingborg, som vist det eneste sted i hele landet.
I slutningen af april drog Peer og jeg så på weekend til Vordingborg, men soldaten ville hjem, så vi fik lov til at hente hende kl. 16.40 og køre hende til banegården, så hun
kunne nå toget 16.48.
Fredag d. 4. maj kom hun så hjem og fortalte, at det var mandag d. 7. maj 2018 hun skulle gå parade i Aalborg. Det endte med,
at vi var 9 familiemedlemmer samlet på honnørkajen i Aalborg. Der var 1300 soldater og vi ville være glade for, hvis vi bare fik øje på hende.
Lige
pludselig skete der det, at hendes navn blev råbt op. Hun blev bedste HBUer i Trænregimentet - HBU står for Hærens Basis Uddannelse. Vi var alle så stolte, overraskede og glade. Heldigvis fik vi talen på film.
Måske var der en dybere mening med, at det var mig magtpåliggende få timer inden, at finde min farfar i lægsrullen? Måske fordi det netop var min farmors
fødselsdag og at det var dagen hvor jeg for 37 år siden begravede min farfar?