Hammer Bakkers folk No. 5

Peber Kræn og Poul Christian Nielsen

Bedst som det gik med folkene i Hammer Bakker, gik det slet ikke. Min farmors søster Sigrids hus skulle tømmes, og der lå et billede af hendes svigermor. Hendes nevø, Ivan,  vidste ikke hvad hun hed, for han havde aldrig kendt sin farmor. Jamen, det kan jeg da lige undersøge. Det tog jo heller ikke så længe at finde ud af, at hun hed Andrea Jensen. Hun blev født 17. december 1877 i Sulsted sogn som datter af Hans Jensen og Maren Andersdatter. 26. maj 1878 blev hun døbt i Sulsted kirke. I år 1900 fødte hun en søn, som fik navnet Hans Jensen. Den udlagte barnefader var Jens Poulsen, som drog til Amerika i 1903. Da Hans nærmede sig konfirmationsalderen, fortalte Ivan, skrev hun et brev til ham. "Hvis du ikke kommer hjem inden Hans skal konfirmeres, skal du ikke bryde dig om at komme hjem". Jens Poulsen kom hjem, og der var bryllup i Sulsted kirke d. 25. august 1914 - godt en måned før Hans blev konfirmeret i samme kirke. Senere kom der 4 børn mere: Sigrid Lydia Poulsen, Magna Kristine Poulsen, Poul Alfred Poulsen ( min farmors søsters mand) Børge Hilmer Poulsen ( Ivans far).

Andrea døde på Amtssygehuset i Aalborg - det nuværende sygehus syd - 14. juni 1942 og blev begravet 21. juni på Sulsted kirkegård.

Se nu kunne "sagen" jo sådan set godt slutte her, men det gjorde den nu ikke - og lige pludselig var jeg tilbage i Bakkerne, for jo, Jens Poulsen var opvokset i bakkerne, ligesom sin søster Ane Johanne, som giftede sig med Peber Kræn, som også var en af folkene fra Bakkerne af .

Nu var det ikke det eneste billede - det af Andrea - så med en stak billeder, de fleste i ramme, drog jeg ud til Sigrid. Hun kunne fortælle så meget, bl.a. kunne hun fortælle, at Pouls bedsteforældre frit og kvit havde fået et gravsted for stedse på Vodskov Kirkegård af sagfører Olesen.. Aha - sagde jeg... Hvordan kunne det nu være? Sigrid havde både godt og skidt at sige om sagføreren.

Et af billederne forestillede en mølle, jeg spurgte, hvad det var for en mølle, om det måske kunne være Agdrup Mølle. Sigrid sagde som det var, at det vidste hun ikke, men hendes svigerfar havde ønsket sig et fotografi af møllen, og det var godt han havde fået det, for møllen brændte kort tid efter. Jeg droppede alt om Agdrup Mølle, hvor Pouls bedstefar havde været møller, og måtte fortælle Sigrid, at så var det "Brødland Mølle" - den som Sagfører Olesen havde fået fragtet fra Vrensted af og sat op derinde dybt i Bakkerne, og som blev tækket så flot, for så - ikke at stå ret længe inden den brændte.

Men lad mig nu komme i gang med fortællingen.

Poul Christian Nielsen blev født søndenfjords - nemlig i Nr. Tranders sogn d. 15. august 1844 på Lille Eng, hvor hans far Niels Christian Christensen var forpagter. Moderen var Bodil Marie Poulsdatter, som var født i Hammer sogn. En af fadderne ved Bodil Maries dåb var såmænd min egen 3xtipoldefar Anders Laursen på Nygaard.

De første måneder i Poul Christians liv var i den grad turbolente. Han blev døbt 29. september samme år i Nr. Tranders kirke. Ude i bemærkningerne om hans mor Bodil Marie: "Moderen var inden introduceringen kunne finde sted kaldet til forhør af retten i anledning af eet mord begået ved Lilleeng ? ...forpagterens Peder... efter tilskyndelse".

Ja, det er ikke nemt at tolke det hele - men mon Poul Christian Nielsen havde tilskyndet en af sine folk Peder til at slå ihjel ?

Den myrdede var den 31årige Jens Christensen, som var født i Vester Hassing sogn, men var ansat på Lilleeng som tørvegraver. Mordet fandt sted d. 28. august 1844 - og han blev begravet d. 6. september fra selv samme kirke, som Poul Christian senere på måneden blev døbt i.

Ud for Jens Christensens død og begravelse står der endvidere noget interessant: "Begået af 2 brødre som henrettes/fremstilles". Nu er der naturligvis stor forskel på det ene og det andet, men det ændrer ikke på, at der var drabeligheder lige fra Poul Christian kom til verden.

Om Poul Christians far bliver henrettet for mord, ved jeg ikke, hvorend jeg gerne ville, men faktum er, at Bodil Marie forlader sognet med sin lille søn, for senere d. 2. april 1847 - tage "hjem" til Hammer sogn. Her blev hun hurtigt frue igen - nemlig d. 7. maj 1847 hvor hun blev smedet i Hammer kirke med enkemand Jens Olsen, som var 15 år ældre end Bodil.

Jens Olesen og Bodil Marie fik ingen børn sammen, men Jens Olesens yngste søn Niels Jensen var 1 år yngre end Poul Christian, og de 2 drenge voksede vel op som brødre.

Poul Christian blev konfirmeret 1. søndag efter Michelsdag 1858, som det år var d. 3. oktober. Hans dom i kundskaber og opførsel var mg/mg. Han rejser ud i verden, som en anden prins, for at finde sig en prinsesse.

4. december 1866 vender han tilbage til Hammer sogn, og antageligt med sin brud Karen Nielsdatter.

Det er ikke lykkedes mig at finde deres vielse, hverken i Karens fødesogn, Nørholm, eller NørreTranders hvor Poul Christian ankom fra i 1866  - eller i Hammer sogn. Men Karen, der var født 10. maj 1846, tror jeg var enke, da hun gifter sig med Poul Christian. Af den simple grund, at de kalder deres første søn Laurids Oluf.

Ved folketællingen i 1860, hvor den lille familie er udviet med dattern Bodil Marie, bor der også en pige ved navn Laretvolle Birgitte Marie Lauritsen. Ikke, at Karen kan være mor til hende, i det Karen er 24 og Laretvolle 11, men hun kan meget vel være en stiftdatter.

Karen og Poul Christian, som har boet i hus i Vodskov, får flere og flere børn, som årene går. I 1901 kan man læse i folketællingen, at de i alt har fået 12 børn - 10 der er levende - 2 der er døde. Jeg må med skam sige, at jeg kun har fundet 9.

Laurits Oluf Poulsen 12. januar 1868 - 21. oktober 1883

Bodil Marie Poulsen 27. oktober 1869

Ane Johanne Poulsen 29. april 1872

Niels Christian Poulsen 11. april 1874

Jens Poulsen 18. april 1877

Maren Kirstine Poulsen 9. januar 1880

Laurits Oluf Pouslen 31. maj 1883

Anina Poulsen 12. maj 1886

Nielsine Bertine Poulsen 10. september 1888

Med de fleste børn gik det nu let og smertefrit med at få børnene skrevet ind i kirkebogen og få dem døbt - men de sidste 2 piger Anine og Nielsine gik til gengæld meget dårligt. Præsten skrev ved begge, at han først havde fået kendskab til deres eksistens da børnene blev døbt, og der havde de hver i sær holdt deres 1 års fødselsdag.

Grunden til denne sløsethed hang sikkert sammen med, at Poul Christian var blevet møller på Attrup Mølle. Poul Christian knoklede sikkert røven ud af bukserne, for at få det til at hænge sammen, men han blev den sidste møller på Attrup Mølle, for møllens tid var ved at være talte, den kunne angiveligt ikke uanset om man arbejdede 24 timer, male alt det korn som der kom ind.

Ved folketællingen i 1890 har familien og lokalsamfundet droppet Attrup Mølle, som er jævnet med jorden, for igen at slå sig ned i Vodskov. Poul Christian havde dog fået så meget viden om mølledrift, at han arbejdede på Langholt Hovedgaard. Ja, vist havde han et stykke vej at gå, men møller var ikke et ringe job og da slet ikke på Langholt Hovedgaard.

Måske savnede Karen og Poul Christian Bakkerne, i hvert fald flyttede de tilbage, denne gang til Springbak, altså længere inde i Bakkerne, tæt på Brødland.

Hjemme hos Karen og Poul Christian boede de 2 mindste døtre, sønnen Niels Christian, som ernærede sig med stenhugning, og 2 plejebørn, som var deres børnebørn ved folketællingen i 1906. Det var som om, at Poul Christian og Karen skulle blive ved med at opfostre børn - ved folketællingen i 1911 bor der en 6årig pige hos dem, Kristine Jakobsen, som angiveligt var et af deres talrige børnebørn. Poul havde nu nået en alder af 67 og Karen havde rundet de 65.

Poul Christian Nielsens liv var ved at ebbe ud - han døde 10. januar 1913, og blev begravet 17. januar på Vodskov kirkegård, for her havde sagfører Olesen givet Poul og Karen et helt og aldeles gratis gravplads til evig tid.

Hvordan kan det så være, at sagfører Olesen havde gjort sådan en godhed ? Ja, der kan være 2 forklaringer - Den ene er, at han havde set Poul Christian knokle med tingene - og den slags kunne sagføreren godt lide - den anden - han havde gjort dem ondt - og forsøgte at gøre det godt igen. Jo, sagføreren kunne godt vise sig fra den gode side af - men han var nu kendt for, at han rask væk tog folk ved næsen, for så nogle gange, at få dårlig samvittighed.

Ingen fædre blev nævnt ved deres datter Bodils 4 fødsler. Alle 4 kom de til at hedde Poulsen til efternavn.

Pouline Cathrine Marie Poulsen belv født på Attrup Mølle i 1894, ved hendes konfirmation var hun i pleje hos morforældrene.  Niels Christian Pouslen blev født 3 år efter Pouline i Mosen, og ved hans konfirmation, var han i pleje hos Hudmand Niels Christian Hansen og hustru i Vodskov. Laura Magda Helene blev ligeledes født  i Mosen. Hendes konfirmation er ikke fundet. Georg Nymann Poulsen blev født i 1902, men blev kun et par år gammel.

Det var som om, at Bodil Marie kom ud at tjene, kom hjem og fødte og efterlod et barn hos sine forældre, for så igen at vende ud at tjene. I 1905 - nærmere bestemt d. 5. december blev hun nu frue. Hun giftede sig med ungkarl Niels Christian Olsen. Ægteparret bosatte sig i Hals, efter en lille sviptur til Ulsted, og det lod til, at Bodil Marie brød med levemåden, der var så almindelig i Bakkerne. De tog Bodil Maries datter Laura Magda Helene, kaldet Magda, med sig. Niels Christian og Bodil Marie fik  børn sammen - pigen Karen Marie i Ulsted sogn, en af fadderne var Berthine, der tjente på Sdr. Elkær i Sulsted sogn - og i Nørreskoven i Hals sogn nedkom Bodil Marie med sit sidste barn, som de gav navnet Nymand Georg Christoffer Olsen, som dels var opkaldt efter sin afdøde halvbror og dels efter sin farfar.

Som tidligere nævnt gjorde Jens Poulsen Amerika. Året var 1903, hvor han forlod hans 3årige søn Hans og knægtens mor Andrea Jensen. Ivan, Jens Poulsens barnebarn, havde fortalt, at også en bror rejste derover. Først troede jeg, at det var Laurids Oluf, men det kunne Sigrid godt nok sige, at det ikke var, for Laurids havde boet i Hjallerup, og ham og konen havde overtaget det gratis gravsted på Vodskov kirkegård, da det var blevet deres tur. Det ændrer dog ikke på, at Laurids tog rejsen til USA, men vendte så hjem til Danmark igen.

 Jens Poulsen var emigreret året før Laurids rejste.

Jeg spidsede straks ører da jeg så, at det var Viborg, som var Jens bestemmelsessted. Viborg, som jeg kender så godt, men som jeg dog aldrig har besøgt. Men Viborg, i South Dakota, fordi, det var netop den, som min tipoldemors kusine Mette Johanne Konnerups datter, Elise, som kom til med sine adoptivforældre - og fordi det var i byen Viborg, at Elises barnebarn Ruth voksede op, og som har skrevet så meget om livet i byen. Du kan læse meget mere om Viborg i min fortælling Elise . Når nu det ikke var Laurids der blev i Amerika, så er der kun en bror tilbage nemlig Niels Christian, som ellers var blevet boende hjemme hos forældrene i bakkerne, og havde ernæret sig som stenhugger. Jens og Niels fik en stor farm op og stå, men da Andrea, havde skrevet til Jens om, at vende hjem inden hans søn skulle konfirmeres, så var det Niels der drev farmen videre. Han blev gift med en norsk kvinde, som Sigrid fortalte, havde forsøgt at holde kontakten, men det var gledet ud.

Jens Poulsen og Andrea ved deres sølvbryllup 25. august 1939 med barnebarnet Rita som kom hjem til dem hver weekend.

Da Jens Poulsen vendte hjem til Danmark, Andrea og Hans, blev han og Andrea endelig mand og kone. Begivenheden fandt sted i Sulsted kirke d. 25. august 1914. Forloverne var Hans Jensen, Andreas far, og Christen Jakobsen, som gik under navnet Peber-Kræn inde i Bakkerne.

For de penge, som Jens havde med sig hjem fra staterne, købte han en ejendom i det der dengang hed "Svanehusene" i Sulsted sogn.

I dag kender vi, der er lokalkendte, "Svanen", som ligger ud til Hammervej, men der ligger ejendomme bagved, og det hed altså "Svanehusene". De små ejendomme, som engang var indtægtskilde for store familier,  ligger mellem hovedvejen og Hammer Bakker, så for en af Bakkens sønner, som Jens Pouslen jo var, var det lidt tættere på civilisationen.  Her i Svanehusene havde Jens Poulsen og Andrea deres liv som ægtefolk , her voksede deres børn op. Jens Poulsen gik meget op i heste.

Andrea døde 14. juni 1942 og blev begravet ugen efter, på Sulsted kirkegård, som de havde haft fin udsigt til fra ejendommen. Jens måtte have en ung pige i huset, og han fik Sigrid. Hun blev senere hans svigerdatter, og han "elskede mig også højere end sine egne børn" - fortalte Sigrid. Magna søn Poul var nu også svær godt tilfreds med Sigrid, og sagde en dag til Sigrid "Hvor er det godt, at bedstefar har fået sig en ny kone".

Da Jens Poulsens søn Poul og hans husassistent Sigrid var blevet kærester, gav Jens Poulsen hende Andreas vielsesring, hvor der var indgraveret "PP"  - nok sikkert for Poulsen og Poulsen. Jens 2 døtre blev noget lange i ansigterne, og mente, at det skulle han ikke gøre, for det var jo slet ikke sikkert, at det blev Sigird og Poul, og Sigrid havde meddelt, at hun i hvert fald ikke skulle giftes før hun havde fået børn. Ringen var meget tyndslidt, så Sigrid gemte den i sin lille lomme i sin taske, indtil hun havde tjent nok til, at hun kunne få den lavet for. Men da pengene var skrapt sammen, var ringen væk. Sigrid mente, at det var en af døtrene, der havde nuppet den, og det mener hun skam stadig.

Hun var nu også med på festlige udflugter, og hun kunne fortælle om en af de mere våde af slagsen. Jens Poulsen og børn og svigerbørn - og Sigrid, havde været på Aalborg Væddeløbsbane, og skulle derefter ind på en beværtning. Ved  et tilfælde hørte Sigrid, at nogle af Jens børn snakkede om, at de skulle nok få drukket Sigrid under bordet. Heldigvis kendte hun ham der serverede, og hun fik lavet en aftale med ham om, at han skulle putte en del vand i hendes øl. Det var en gåde for de andre, at Sigrid var så ædru da de satte snuden hjemad - de selv var hønefulde.

Jeg spurgte Sigrid om Jens Poulsen var en hård mand ? Johhh, sagde Sigrid, det var ikke sådan en børnene sagde i mod, men jeg sagde min mening, og jeg tror, at det var det han kunne lide. Engang havde Jens Poulsen investreret i en ny dyne, og Børge, som nu var far til flere børn, havde hårdt brug for den dyne. Han spurgte Sigrid, om det måske var muligt, at hun kunne snige dynen ud, så han kunne få den med hjem. Sigrid fik dynen slæbt ud, men Jens Poulsen gættede det, og anklagede Sigrid for tyveri. Der blev hun så vred, og sagde med rene ord, at hvis han, der havde en god dyne, og nu havde købt en endnu bedre dyne, ikke kunne give sin gamle dyne til sin søn, der havde små børn, så rejste hun sin vej, for sådan et sted ville hun slet ikke være. Inden Sigrid var færdig med at pakke sine ting, kom Jens Poulsen, og bad om, at hun blev, og at det ikke blev sagt til Poul.

Da Jens Poulsen fyldte 60 år 18. april 1847 havde han et ønske: Et billede af Brødlands Mølle. Hvorfor ? Tja ? Han havde jo boet på Agdrup Mølle, da hans far bestyrer, og havde derfor en kærlighed for møller, og havde sikkert fulgt med i opførelsen af Brødland Mølle, transporteret fra Vrensted sogn til Brødland, hvor Vej Søren og Sagfører Olesens gartner Peter Holm, som også var Vej Sørens svoger, havde lagt det fineste nye stråtag på. Møllen brændte kort tid efter at Jens Poulsen havde rundet de 60 år - og fået billedet af møllen.

Sigrid blev Fru Poulsen i 1955, efter at Sigrid i februar samme år var blevet mor til Karl Poulsen. Den lille familie - inklusiv Jens Poulsen flyttede et par år efter ind  i Poul og Sigrids nyindkøbte hus på Elkærvej 14. Her boede Jens Poulsen frem til sin død 22. oktober 1959. Den 27. oktober blev han begravet på Sulsted kirkegård. Foruden Poul bosatte Børge sig også i Sulsted. Hans og Sigrid i Nr. Uttrup mens Magna bosatte sig i Hjørring. Jo, var Poul Christian Nielsens søn Jens Poulsen rykket nærmere civilisationen - så var børnebørnene flyttet ind i den.

Pebermosen her fotograferet 2013

Peber Kræn var Jens Poulsens forlover ved brylluppet i 1914 i Sulsted kirke, og det var ikke uden grund. Peber Kræn var Jens Poulsens svoger, i det Peber Kræn havde giftet sig med Ane Johanne d. 20. november 1891 i Hammer Kirke. Peber Kræn var blevet født i Sulsted sogn 23. september 1857 og døbt navnet Christen Jakobsen. Da han giftede sig med Ane Johanne, 34 år gammel, var han forkarl på Agdrup, som lå - og stadig ligger - syd for Tingvejen, som går mellem Vestbjerg og Vodskov. En af sognets helt store gårde. I starten af ægteskabet boede de i Torndal inde i Hammer Bakker, som lå dejligt tæt på Agdrup, men mellem november 1896 og november 1897 flyttede familien dybt ind i Bakkerne - til Pebermosen, og hvad Christen Jakobsen havde heddet før, vides ikke, men nu blev han i hvert fald til Peber Kræn, her stod han opført i folketællingerne som forpagter.

Det har været et slid for Peber Kræn og Ane Johanne, at forsørge en meget hurtigt voksende børneflok - men de har alligevel givet sig tid til at finde på - ja - ofte var de lige så lange, som havde det været prinser og prinsesser der blev født derinde i Bakkerne. 57 fornavne fik de 16 børn ( som jeg har fundet) - her i blandt en datter, der døde før hun blev døbt.

Rosalia Agnette Inger Marie Agdele Jakobsen f. 04.05.1892 i Torndal

Carl Marinus Jakobsen f. 05.11.1894 i Torndal

Anna Pauline Jakobine Jakobsen f. 2.11.1896 i Torndal - død 26.12.1896 i Torndal

Agnes Alvira Hedevig Ludvigette Pouline Jakobine Jakobsen f. 12.11.1897 i Mosen ( Pebermosen)

Frederik Ernst Kristian Peter Gjærup Jakobsen f. 12.11.1897 i Mosen

Georg Oliver Godtfred Jakobsen f. 30.05.1900 Mosen - 14.08.1900 i Mosen

Dagmar Sigra Elenora Syvina Olivia Jakobsen f. 10.11.1901 Mosen

Gerda Christine Marna Gesela Erna Jakobsen f. 07.01.1903 i Mosen

Mary Hilma Astrid Augusta Julia Jakobsen 24.07.1905 i Mosen - 18.10.1910 i Svanehusene

Georg Oliver Godtfred Jakobsen f. 31.07.1906 i Mosen

udøbt pige f. 25.08.1907 i Mosen - 6. oktober 1907 i Mosen.

Det var måske her det slog mig, at jeg da havde hørt tale om en Peber-Ejner, og med så mange fornavne på børnene, var der da håb forude. Ikke fordi jeg har kendt Peber-Ejner, men det gjorde min far og min farmor og farfar. I familiens gemmer er der også - et eller andet sted - et billede af Peber-Ejner, som er ved at reparerer noget ved min farmor og farfars hus. Efter den lille udøbte piges død og begravelse på Sulsted kirkegård, flyttede familien til Svanehusene i Sulsted sogn. De har helt sikkert været medvirkende årsag til, at Ane Johannes bror Jens Poulsen, også valgte at bosætte sig der, da han giftede sig med Andrea i 1914. Hvordan det kan være, at Peber-Kræn og Ane Johanne rykkede ud af Bakkerne, ved jeg ikke - men huset de boede i, har helt bestemt været placeret i et område, der var Sagfører Olesens interesseområde.

Måske var det flytningen, der lige havde taget pusten af forældrene, da de fortsatte børneflokken, Ejner - fik kun det ene fornavn - men forældrenes idérigdom, kom ligesom et damplokomotiv, i gang igen.

Ejner Jakobsen f. 22. september 1908 Svanen

Harald Alfred Jakobsen f. 12.02.1910 Svanen

Mary Hilma Astrid Augusta Julie Jakobsen 14.06.1912 Svanen

Laurense Harinna Lilly Thyra Valborg Jakobse f. 04.10.1913 Svanen

Viola Gudrun Ellen Herdis Jakobsen 21.06.1916 Svanen.

I starten blev ejendommene omtalt som lå de på "Sulsted Mark", hvilket nok i grunden har været lidt noget rod, for det har jeg også set, at husene og ejendommene i Mellembyen blev kaldt. Så blev de konsekvens omtalt som Svanehusene. Jeg har fundet nogle af Peber-Kræns børn gift, og Jens Poulsen har ageret forlovere ved et par af disse vielser, her er det som om, at Peber-Kræns ejendom bliver omtalt "Svanen" og Jens Poulsens ejendom igen bliver omtalt som Sulsted Mark. Måske fordi, at Peber-kræn kaldte sin ejendom Svanen ?

Nå, men for at vende tilbage til Peber-Ejner, så blev han senere i livet far til Else, som vi fra Sulsted, kender som Else Skytte. Hun har i gennem mange år haft sin vante gang hos Poul og hans kone Sigrid og sønnen Karl - og det var jo så ikke bare bekendte. Elses far og Poul var fætre. Peber- Ejner boede i det hus, som havde været min oldefar Peder Larsen sidste hjem. Ja, sådan hænger det hele jo sammen.

At de skulle blive sådan, var Peber-Kræn slet ikke klar over, for han lukkede sine øjne d. 6. juni 1933, for aldrig at åbne dem mere. Han blev begravet på Sulsted kirkegård d. 11. juni. Her lå allerede de børn de havde mistet, for selv om de var døde dengang de boede inde ved Pebermosen, havde de ladet dem begrave på Sulsted kirkegård.

Ane Johanne Poulsen, Peber-Kræns kone, Jens Poulsens søster, der havde levet hele sit liv i eller i udkanten af Hammer Bakker, døde 27. september 1944 og blev begravet, i udkanten af de Bakker, der havde været en del af hendes liv,  d. 3. oktober.

Men det var Peber-Kræn slet ikke klar over. Han lukkede sine øjne d. 6. juni 1933, for aldrig at åbne dem mere. Han blev begravet på Sulsted kirkegård d. 11. juni. 11 år efter døde Ane Johanne Poulsen, og Jens Poulsen mistede sin nabo og sin søster. Det var d. 27. september 1944. Hun blev begravet ved siden af Peber-Kræn d. 3. oktober 1944, på Sulsted kirkegård, lige i udkanten af Bakkerne, som Ane Johanne må have kendt bedre end sin egen bukselomme.

Det var lidt fakta om Poul Christian Nielsen, hans søn Jens Poulsen og hans svigersøn Peber-Kræn. 3 som levede en del af deres liv i Hammer Bakker. At jeg så fandt frem til dem, ikke ved at starte i Bakkerne, men fordi jeg undersøgte min farmors svogers slægt, er jo bare at slå 2 fluer med et smæk.