|
|
|
|
|
Hammer Bakkers folk No. 3
Gammeljordhus og Gammelhus Det har forvirret
mig en hel del - men tror nu, at jeg har styr på det. Gammeljordhus - her boede Lars Larsen og hans hustru Birthe Marie Jensdatter - senere
blev huset overtaget af deres datter Jensine Christiane Larsen og hendes mand Niels Larsen - Sine og Jens Møl. Gammelhus: Er på samme
matrikelnummer som Gammeljordhus. Her boede først "Den Bette Tysker" med familie. Familien boede først i et gammelt hus, men så hentede han Jens Muus og Støvleskaftes hus på Ajstrup Hede, og satte det op på Gammelhus-grunden. Derefter overtager Eneboeren huset, som så blev kaldt Eneboerens
hus, således dækker den - sikkert meget sølle - sted over 3 navne: Gammeljordhus, Gammelhus og Eneboerens Hus.
Eneboeren Hans Krisitian Larsen
Eneboerens hus, tidligere Jens Muus og Støvleskaftets bolig. "Den bette Tysker" Han driller en del - gør Hans - jeg har ikke fundet ham gift eller død og ej heller hans kones død. Han blev født 28. april 1857 i Torslev sogn, som søn af gårdmand Lars Nielsen og hustru Kjerstine Nielsdatter, som var 30 år gammel. Familiens gård var Skavange. Han giftede sig med Amalie Kristensen/Kristiansen. Hun var født i Flade sogn d. 2. december 1848. Hun var altså godt 8 år ældre end Hans. Hun var som lille pige flytet
til Torslev sogn sammen med sin mor, der havde giftet sig. Hun havde en søn sammen med en ungkarl ved navn Simon Nielsen, inden hun blev gift med Hans, nemlig Kristian Nielsen 9. juni 1874, Torslev Hvornår de 2 lige giftede sig, ved jeg ikke, men da får ders
første barn sammen, hvilket finder sted i Hellevad sogn, er de mand og kone og bor i Lille Hulskov. Lars Martinus Hansen 21. april
1879, Hellevad Det er nu ikke længe, at familien har bopæl der, for Hans er blevet forpagter i Kane i Torslev sogn, her bliver
familien øget med et par børn Frederik Hansen 5. november 1880 Torslev sogn Jensine Christine Hansen 27. marts 1882, Torslev sogn. I folketællingerne
står der,at de fik en søn i Lendum sogn, hans fødsel og dåb er dog ikke fundet der. Jens Christian Hansen ca.
1884 Familien flytter i hvert fald tilbage til Torslev sogn, hvor de får sønnen Niels Edvard Emil Hansen 24. februar 1888 Ved folketællingen i 1890,
hvor familien bor i Galtruphus i Torslev sogn, er det som sadelmager Hans tjener sine penge.
Eneboeren tegnet i 1928
Han blev måske bare kaldt Hans indtil han kom til Hammer Bakker, hvor man møder ham første gang i folketællingerne i 1916. Herinde
i Bakkerne, var han kommet for at blive eneboer. En beslutning han havde truffet, da Amalie døde. Måske havde han sagt det højt, for folk kaldte ham nu "Eneboeren" eller "Bette Hans" - for "Store Hans" var ham de også kaldte Grønlænderen.
Bette Hans var nu også en lille mand. Tæt - men spinkel af bygning, og livets slid havde givet hans lænd et knæk, så han gik fremoverbøjet. De 2 kom nu godt ud af det med hinanden, når altså ikke lige Store Hans var faldet i druk, så gad Bette Hans ham ikke. Han beskæftigede sig både med sadelmageri, men også som skomager, skrædder og garver. Han havde en hest og 3-4 geder, og hesten var hans sovekammerat. Jo, det var fordelen ved at bo i Bakkerne - særheder var
ikke alene tilladt - det var næsten en betingelse. Han havde også lært om urter og dyrs helbredende virkning på stort set
alt. Han havde som ung haft "Hvoldoktoren" i Sterup Bakker som læremester, så han kunne kurere lidt af det hele. Men det var ikke nok med planter fra hvor som helst - næh, det kunne være, at man skulle gå sønden hen for
at plukke hvis det skulle hjælp med netop det. I grunden var det også det eneste sære der var ved Eneboeren. Han var til trods
for hans høje alder åndsfrisk, livlig og nysgerrig, og han var nem til både grin og latter og havde et glimt i øjet. Han tog skam også til købmanden i Grindsted og "prångede" sig frem til snart det ene - snart det
andet han stod og manglede i sin husholdning. For Eneboeren både kogte, stegte, brasede og syltede hjemme i det lille forfaldne hus, som han
havde overtaget efter "Den bette tysker". Han passede sine marker og lavede sit eget tøj af gedeskind, han havde garvet.
"Den bette Tysker" Johannes Richard og
Anna Louise Elisabeth f. Bornscheuer Som nævnt flyttede eneboeren ind i "Den Bette Tysker"s hus inde i Bakkerne.
"Den Bette Tysker" hed i virkeligheden Johannes Richardt, og blev også kaldt Richardt. Han var meget dansksindet, men talte meget gebrokken dansk,
ligesom hans kone, som blev kaldt Louise, hun talte ligeså gebrokkent. Jo, Louise blev hun kaldt, men om hun hed Anna Elise Louise, eller
Anna Elisabeth Louise står lidt hen i det uvisse, ligesom det er lidt som vinden blæser, hvordan hendes efternavn er stavet. De
startede deres ægteskab i Vadum sogn. Eller ægteskab er måske så meget sagt, det er først ved deres sidste barns fødsel, at de optræder som ægtepar, men det skyldes sikkert bare, at præsten i Vadum har
kopieret det, som han skrev ved deres førstefødte. I hvert fald oplyser de ved folketællingen i 1901, at de blev gift i 1875. De oplyser også ved folketællingen, at de sammen har fået 8 børn - 6 der lever og 2 er
døde: Christine Marie Martha Richardt 1. december 1866, Vadum sogn Johan Henrik Vallentin Richardt 12. januar 1869 Martin Richardt 23. september 1871 Vadum sogn
- 5. august 1872 Vadum sogn. Død af kramper Kathrine Elisa Richardt 18. decmeber 1873 Vadum sogn Martha Marie Richardt 15. april 1876 Vadum sogn Jens
Jakob Richardt 4. januar 1878 Vadum sogn Petrea Richardt 1. juni 1879 Vadum Sogn - 10. juni 1879 Vadum sogn Petrea Christiane Richardt 14. maj 1880, Vadum sogn. Da
de fik deres første barn, var Johannes beskæftiget som smed, senere optrådte han som arbejdsmand. Midt i 1870erne, var han i nogle år skovfoged i Bjørnum skov. Familien flyttede i 1881 til Sulsted Sogn. Her optræder
de ved at bo Gammeljordhuset som fæstere i 1890, hvor også deres datter Kathrines søn Aksel bor ( se billede nedenfor). Huset, som - har jeg fundet ud af - ikke må forvekslet med Gammeljordhuset, men egentlig hed Gammelhus - var åbenbart i en meget ringe forfatning. Jens Muus og Støvleskaftet, som tidligere havde boet i Hammer Bakker - havde antageligt et noget bedre hus på Ajstrup Hede, og det skulle Den Bette Tysker personligt have pillet ned, og kørt på hjulbør ind
i Hammer Bakker. Ægteparret trivedes derinde i Bakkerne. Louise gik rundt inde i de lyngklædte
bakker, og samlede blåbær og tyttebær, og tog til Aalborg på torvet og solgte dem. "Den Bette Tysker" bandt kurve og solgte dem, og Louise havde jo sikkert også smukke kurve til bærene. "Den bette Tysker" var havemand om en hals, og alt derhjemme - var trods det fattige hus - omgivet af en smuk have. Han tog også rundt og passede andre folks haver, og det er da også
sådan hans stillingsbetegnelse er ved folketællingen i 1906. En enkelt ko og et par magre geder havde de også. Det kunne ske,
at "Den bette Tysker" blev hønefuld, og så lavede han nogle mærkelige bevægelser, som om han kravlede i bjergene hjemme i Tyskland. "Den Bette Tysker" døde 8. december 1911 hjemme i Bakkerne, Louise begravede ham en uge efter på Sulsted kirkegård. Louise flyttede til Ajstrup Mark, sikkert hos et af sine børn, og her døde hun 79 år gammel d.
25. september 1916. Hun blev begravet ved siden af sin mand d. 2. oktober.
Aksel blev født og døbt hjemme hos bedsteforældrene i Gammelhuset. Hans mor var Kathrine Elise Richard, 19 år gammel og den udlagte barnefader var Niels Kristian Nielsen fra Ørum sogn.
Niels Møl og Sine alias Niels Larsen og Jensine Gammeljordhuset Grundlovsdag 1950 døde den 85årige Sine hjemme i Gammeljordhuset. Her var hun blevet
født - her var hun opvokset - her havde hun født sine børn og her havde hun ladet dem vokse op. Nu var livet slut for Sine, og 5 dage efter blev hun begravet på Sulsted kirkegård. Livet var som sagt også startet i Gammeljordhuset - det var d. 19. oktober 1864 - min oldemor Jørgine fyldte 3 år den dag et andet sted i sognet, og ligesom min
oldemor, blev hun døbt, konfirmeret, gift og begravet i Sulsted kirke. 2. juledag tog hendes forældre Husmand Lars Larsen og hans hustru
Birthe Marie Jensdatter hjemme fra Gammeljordhuset og hen til Sulsted kirke, for at få den lille pige døbt. Hun fik navnet Jensine Christiane Larsen. 6. oktober 1878 blev hun konfirmeret. I kundskaber fik hun dommen: Nogenlunde - i opførsel fik hun Mg. Nu kunne det godt
være, at hun ikke var den kvikkeste skovmus i skoven, men til gengæld var hun køn, og ungkarlen Niels Larsen, der var født i Hellevad sogn 20. januar 1858 var brudgommen hun sagde ja til d. 30. december 1884. Forloverne var
Sines far husmand Lars Larsen og smed Chresten Johansen, også kaldet Støvsmeden - mere om ham senere. Den nygifte Niels Larsen, kaldet
Niels Larsen Møller - eller Niels Møl - flyttede ind i Gammeljordhuset. Den dag de blev gift, blev deres ældste barn også
døbt - hun fik navnet Inger Marie Larsen f. 29. oktober 1884 Senere fulgte børnene: Laurits Marinus Larsen f. 15. september 1886 Laurine Marie Larsen f. 2. januar 1889 Nielsine Agathe
Larsen f. 18. januar 1890 Jenny Kathrine Larsen f. 6. november 1892 Johanne Kristine Larsen f. 7. august 1895 Kristian Larsen 8. februar 1898
Alle blev de født i Gammeljordhuset i Sulsted Bakker. En betegnelse, som vi ikke rigtig bruger i dag . Alle voksede de op der - på nær
den lille Johanne Kristine. Hun døde d. 12. december 1897, og blev begravet en uge efter. Selvfølgelig stod familiemedlemmer fadder til børnene, men også Støvsmeden, og hans kone, Anders Bengtsen, Niels Sørensen fra
Brødland,Niels Hansen fra Thorndal fik æren. Det var nu ikke alle børnebørnene, som morfar Lars Larsen oplevede. Han døde
22. oktober 1891 77 år gammel. Da hans kone Birthe Marie Jensdatter 2. april 1902, skulle ægteparret Sine og Niels Møl, efter mere end 17 års ægteskab, til at være alene - ja bevares - der var børn - men altså
ikke Niels Møls svigerforældre.
Gammeljordhuset fotograferet engang i 1950erne. Den lille ejendom er rakt ned.
Nu var det Niels Møl, der var fæster af det lille sted, der langt inde i Bakkerne. Han tog det nok med ophøjet ro, som en rigtig vendelbo. Han kunne lidt af det
hele, passede sin jord - pløjede, såede og høstede. Han var en flink mand, man kunne stole på. Han bevægede sig rundt i et langsomt tempo - med skrå i munden - og fandt ikke anledning her i livet til at rose
nogen med store ord. "Det er int´så wagt" fra hans mund, skulle man tage som et stort kompliment. Hvis nogen i hans nærhed, var hurtigere end han synes godt var, brummede han og spyttede. Sine, som han dog alligevel havde været kvik nok, til at gifte sig med, var en smuk kone. Hun havde et langt mørkt hår, der var flettet i en krans bagpå hovedet. Billedhuggeren Hansen Jacobsen, der
også holdt til i Hammer Bakker, fik øje på denne smukke kone, og lavede en buste af hende. 3. oktober 1937 døde Niels Larsen hjemme i Gammeljordhuset,
79 år gammel. Han blev begravet d. 12. oktober på Sulsted kirkegård. Som skrevet, døde Sine Grundlovsdag 1950 - men hun blev foreviget i form af en buste, noget der er de færreste mennesker forundt, og slet ikke for fattige
folk, den kan ses langt væk fra Hammer Bakker, hvor Sine levede hele sit liv - nemlig på Vejen Kunstmuseum.
|
|
|
|
|
|