Peder Jacobsen kom fra helt andre forhold end Ane Marie.
Han var vokset op med både en mor
og en far. Faren, Jacob Pedersen, ernærede sig som tømrer, mens moren, Inger Marie Andersdatter havde travlt med at føde og passe 7 børn. Deres først Peder var død fra dem, og i 1868 havde de mistet deres
førstefødte Anders Andersen Jacobsen, han var næsten 26 år gammel. Da Peder møder Ane Marie, havde Jacob Pedersen og Inger Marie således 2 drenge og 3 piger tilbage, men i 1874 mistede de deres yngste søn
Mads.
Da Ane Marie nedkom med Christian Peder, og dermed gav Inger Marie Andersdatter og Peder Jacobsen deres første barnebarn, men der havde de vel
så rigeligt andet at se til og spekulere på, for deres datter Gjertrud skulle giftes 14 dage efter med enkemanden Nikolai Thomsen Kjelgaard, der var forpagter af Øster Hjermitslev Teglværk. Han var 23 år ældre end Gjertrud
og efterladt med 5 børn i alderen 2 1/2 - 9 år, som deres Gjertrud nu skulle være mor for. Noget af en mundfuld for den 22 årige datter.
Fra ægteskabets
indgåelse og de næste 14 år fødte hun Nikolai 9 børn. Læs evt. om sønnen Jakob Kjelgaard her Fejl på gravsten
Peder Jacobsen og Ane Marie Christensen får nu også nok at se til, de får hinanden, men hvor begivenheden finder sted, holder de indtil videre hemmeligt overfor
mig. Men ægtefolk er de, da Ane Marie nedkommer med ægteparrets 2. søn og har slået sig ned i Saltum sogn.
Peder, som var uddannet karetmager, og det
var sådan, at familien fik brød på bordet. 8 gange havde Ane Marie barslet - det havde resulteret i 10 børn, men de 3 var døde som små.
For
Peder og Ane Marie gjaldt det ikke kun om, at børnene fik mad, også at de kunne blive hjemme så længe som muligt. Derfor købte Peder først
gården Sandager, så børnene kunne være beskæftiget ved landbruget hjemme, og senere forpagtede han gården Bakkegaarden med tilhørende mølle.
Selv om børnene efterhånden fløj fra reden, og stiftede egne familier, var det ikke slut med spekulationerne og sorgerne. Deres søn Jacob, der i den grad var blevet en succefuld fabrikant i København, døde
under en blindtarmsoperation, og deres datter Maren havde store psykiske problemer. Hun havde ellers giftet sig godt, med Kræn Vejby, sognefogeden i Alstrup. Måske var det hans travle hverdag udenfor hjemmet og de mange gøremål derhjemme,
der gjorde, at Maren måtte sendes til Sindsygehospitalet i Viborg. Der gik en rum tid, så rejste enten hans eller en af hendes brødre ned til hende, og sagde som det var: "Du må komme hjem, og passe hjemmet, det her går ikke".
Maren tog med hjem, og formåede, at passe hjem og børn. I Peders familie var det ikke ukendt med psykiske lidelser, hans søster Johanne Marie havde hoppet i brønden ude i Babarask i Ajstrup sogn, da livet blev hende for svært,
hun havde dog overlevet - og blev endda 81 år gammel.
Men efterhånden stiftede de store børn familie, og Peder og Ane Marie flyttede til et lille hus.
Senere i livet tog de ophold hos deres datter Tinne og hendes mand på Nielsminde i Thise sogn, men da datteren og svigersønnen var noget forfløjen i de år, endte det med, at Ane Marie og Peder flyttede tilbage til Saltum sogn, her
døde Peder i 1924, 76 1/2 år gammel - Ane Marie døde på sin 88 års fødselsdag i 1931. Begge blev de begravet på Saltum Kirkgård.