Aalborg Karneval

Det var 31. gang, at der blev holdt Karneval i Aalborg... og jeg har aldrig været til det før. For dårligt ? Jo, det vil jeg mene. For vores døtre har det været et "must" siden de blev gamle nok.

Peer og jeg tog af sted i god tid og valgte os en plads lige der hvor jernbanen går under Vesterbro - ikke noget dårligt valg skulle det vise sig.

Vi havde i starten nok at gøre med, at studere folkene omkring os, andre der havde taget opstilling, men også karnevalsdeltagere som gik på den tomme gade.

Så kom de - optoget - masser af mennesker, masser af fulde mennesker - masser af glade mennesker - omkring 50.000 deltog i karnevallet. Den glade stemning var en oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Desværre fik jeg ikke et billede af dem alle sammen - det kunne jeg ikke nå - men jeg fik dog billeder af flere - her er et udpluk af nogle af de glade unge mennesker. Du kan se flere af mine billeder her https://picasaweb.google.com/112276729513360005870/AalborgKarneval2013#

 

Tak for en dejlig oplevelse. Tror du, at jeg har taget nogle billeder af dig- er du meget velkommen til at skrive til mig, og jeg skal se hvad jeg har på lager.
Ann Nygaard

| Svar

Nyeste kommentarer

17.11 | 11:40

Hej, billedet er af Gudrun Marie Nielsen ligner meget min mor Christiane Bruun f. Løkkens Vejkro 10. april 1917 og billedet kunne være fra ca. 1940-1944

15.11 | 19:15

det er min farmor og farfar på brudebilledet du har, jeg har avis udklippet fra deres guldbryllup i alborg stifttidende som beskriver deres liv

15.11 | 18:57

hej Ann jeg har lånt dit slægt træet og de papirer du har givet min faster og hendes to fætre. Min farfar er Erland Peter Olesen hilsen Laila Sigaard Olesen
:

15.11 | 14:08

Jeg har en akvarel hængende fra 1946, malet af min Onkel Valdemar Nielsen, som havde hytte ved pebermosen. Forestiller en Mølle i Hammer Bakker - kender I den?