Mig og Paven

Omkring årsskiftet 1988/89 blev det offentliggjort, at Pave Johannes Paul II ville besøge Danmark- en dag på Sjælland - og en dag ved Øm Kloster.

Jeg har skrevet og sagt det før, jeg er ikke særlig religiøs, men et pavebesøg sorterer ikke under "religiøse begivenheder" i mit univers - men under "historiske-momenter-du-for-alt-i-verden-ikke-vil-eller-må-gå-glip-af".

Min bror skaffede billetterne i Den Katolske Kirke i Aalborg, som havde meddelt, at da vi ikke var katolikker, kun kunne få billetter til område D

For heldigvis var jeg ikke ene om at synes, at denne begivenheden skulle opleves. Min bror Bo, som nærmede sig de 20, min morfar som ville runde de 70 senere på året, min moster Birthe, som var 35 og mig som var på vej mod de 25, og havde travlt med så meget andet, dels på jobbet som revisorassistent, hvor man knoklede røven ud af bukserne for at få regnskaberne færdige - og der var kun 24 dage til mit bryllup... Men Paven havde ikke spurgt hvornår det passede mig, os og skattevæsenet.

Nå, men vi lagde fra land tidligt morgen i vores Uggerby-røde Golf. Først måtte vi den vej af "faster Elna", da hun var indehaver af nogle sammenklappelige havestole. Med dem i bagagerummet drønede vi af sted -  alle 4 var vi rygere og der blev røget en hel del tobak på turen. Naturligvis holdt vi en pause med medbragt mad, og min morfar fandt begivenheden og tidspunktet egnet til en øl. Nå, men vi fik os da møvlet ind i bilen igen, og af sted mod Øm Kloster. Jo tættere vi kom, jo mere politi- det var helt vildt. De var her der og alle vegne, i luften helikopter, i søer dykkere og på vejene mødte vi så mange politibiler, at man næsten ikke kunne tro det.

Bilen blev på behørig vis anvist en plads, af en hope af folk fra civilforsvaret - mens politiets hunde snusede rundt. Vi gik det lille stykke vej til selve klosterområdet - hvor der i den grad var markedsstemning. På begge sider var der boder. Jamen, hvad de solgte ved jeg ikke, måske ikoner, postkort, plakater ?? Min morfar, som havde været afholdsmand i mange år, bed i hvert fald mærke i, at de kun solgte lyse øl - mest fordi - han ikke var afholdsmand mere 🙂

Efter at have suset forbi boderne, var vi nu nået dertil, hvor vi med skam måtte vise vores snollede adgangsbillet til område "D". Når man var en "D"er fik man en lortebrun badges med pavens initialer - mens de andre der var højere rangeret havde dem i andre farver. Men mon ikke vores "messehæfter" var de samme uanset ?

Der var en glad, munter atmosfære. Folk havde stole med, madpakker - kaffe osv.  Jeg tænkte lidt, hvordan bliver det, når selve messen kom i gang ?

Nu tog det selvfølgelig et stykke tid, for vi var jo, lige som de andre kommet i god tid. Men så begyndte det hele at sitre - man kunne fornemme på politiets aktivitetsniveau, at det var op over.... og så skete der det, der ikke måtte ske. En eller anden amatørflyver fløj hen over området, som der ellers var total flyveforbud.. Havde politiet ikke haft travlt før, så fik de det nu. Så måtte vi vente og vente - indtil de havde styr på den "torsk". 3 helikopter kom flyvende i formation - i en af dem var paven - hvilken vidste man ikke, af sikkerhedshensyn.

Så kom de gejstlige - og så kom han Paven Johannes Paul II - lige forbi os på "D". Et kort sekund, kiggede han lige hen hvor jeg stod - og det var hele turen værd - ikke fordi jeg blev frelst, ikke fordi der gik en engel - men fordi den mand udstrålede så meget godhed.

Så gik han jo videre op til de rangordnede katolikker- Cerne - Berne - Aerne og så var der vel nogle Vipper forrest. Messen begyndte - og vi fattede jo ikke en bjælde- og kunne forøvrigt heller ikke se, hvad der foregik på scenen, for en scene var det. Måske meget godt for Johannes Paul, kunne han heller ikke se, hvad der foregik på D. Vi havde skovtur, folk havde stadig kaffe og mad med, folk småsludrede, nogle lagde sig i græsset, for der var selvfølgelig bestilt godt vejr til dagen. Næsten ved siden af os var Jacob Haugaard med sin søn ( som måske var en plejesøn), så det var måske ikke helt ringe, at være "D"er .Måske varede messen et par timer, det vil jeg tro, men desværre så tog han ikke "køkkendøren" derfra.

Da man var helt sikker på, at Johs havde forladt Øms luftrum, blev vi sluppet fri og kunne nu vende tilbage til bilerne. Jacob Haugaard havde parkeret i samme område som os i en stor sort Citröen - men sønnen var væk. Egentlig ville vi vel godt hjælpe med at finde ham, men min morfar var ved at blive helt hystrerisk - for han måtte og skulle bruge et TOILET nu.. Vi kørte af sted fra Øm Kloster, og det er lidt svært at køre for stærkt, når der er politi over alt - selv om min morfar råbte vældig op om, at det bare var fuld fart frem. Endelig - nåede vi Ry, og banegården lå lige der, men ak - vi nåede lige akkurat ikke over, før bommene gik ned, og min morfar måtte vente - evigheder - inden banen var klar - og han kunne aflægge Ry Banegårds toiletter et besøg.

Vi havde alle haft en fantastisk dag - ligesom vi tror Johs. havde

Dagen efter var det jo bare på med frakken igen, ind på revisionskontoret i Aalborg og klø på med regnskaberne, i håbet om, at gøre stakken mindre. Min chef Søren kom ind og sagde: "Det var lige før, at jeg ikke havde givet dig fri alligevel i går". Hmmm - sagde jeg. "Hvad ville der være sket, hvis jeg havde gjort det". Jeg kiggede på ham og sagde med rolig stemme ( hvor f.. jeg ellers fik den fra) "Så var jeg gået ud af den dør - og du havde aldrig set mig mere".

I dag er Johs. gjort til Helgen. Så jeg har ikke "bare" set og oplevet en pave - næh, jeg har oplevet en Helgen - det er stort .