En Vendelbo i Vendsyssel.

Nærmer mig midalderen -nogle vil nok mene, at jeg lever i middelalderen Men pyt bare man har det sjovt.

Jeg hedder Ann. Jeg må med skam fortælle, at jeg ikke er indfødt Vendelbo. Da jeg kom til verden, en novemberdag i 1964, havde mine forældre besluttet, at denne begivenhed skulle finde sted på Fødeklinikken i Aalborg. Det fineste er selvfølgelig at være indfødt Vendelbo, men jeg er også rimelig stolt af, at være født på Kong Christians Allé. I dåben fik jeg navnet Ann Nygaard Larsen

Mine første 3 måneder tilbragte jeg sammen med min mor hjemme hos min mormor og morfar i Vodskov, for mine forældre var ikke gift. Da de havde fået papir på hinanden flyttede min mor og jeg ind til min far, farmor og farfar i Sulsted.

Her boede vi indtil jeg var næsten 4 år gammel, hvor vi så flyttede til et nyt hus også i Sulsted. Et gult parcelhus med sort eternittag og ligusterhæk omkring. Da jeg nærmede mig de 5 år blev jeg storesøster til Bo.

Jeg var så heldig, at min 3 døtre syntes, at jeg skulle blive lidt moderne og købte en Iphone til mig i Morsdagsgave. Nu er jeg ikke den store telefonsnakkende SMSskrivende kvinde, men med en Iphone kan man jo også gå på Instagram, hvor man kan slå herlige billeder op. Hvis du har lyst til at følge mig på instagram så hedder jeg @annnygaard ( meget opfindsomt).

Jeg har luret lidt kunsten - nemlig meget himmel - her et foto taget 19. maj 2014 ved Øster Hjermitslev.

Jeg byttede Larsen ud med Sørensen i Sulsted Kirke.

Sulsted var verdens centrum indtil jeg mødte Peer. Vi købte et hus i Brønderslev i 1986, og vi blev gift i 1989. Sammen har vi 3 døtre, Lenette fra 1992, Kristine fra 1994 og Frederikke 1997.

Vores første fælles hjem blev i 1994 udskiftet med et gult parcelhus med brunt eternittag, og både ligusterhæk, bøgehæk og stakit som "Voldgrav". Voldgraven er måske meget rammene for:

My home is my castle

Forleden fyldte Peer 48 år. Her er vi fotograferet sammen for en gang skyld. Lenette, Peer, Frederikke, mig og Kristine.

Lenette er netop i år , 2012, blevet handelsstudent. Hun vil allerhelst være journalist eller fotograf, men starter efter sommerferien på Lærerseminariet. Hun er en dygtig fotograf og en meget dygtig til at tegne og male, klippe og klistre. Hun har travlt med at tjene penge med at servere is og burgere for turisterne i Løkken

Kristine skal starte i 2G på Brøndeslev Gymnasium. Hun vil være lærer. Hun spiller håndbold og fodbold. Hun serverer også is og burgere - men det er i Fårup Sommerland. Når Fårup Sommerland har lukket er hun i bagerafdelingen i Føtex. Hun har også travlt med sin søde kæreste Eigil.

Frederikke skal i 9. klasse. Hun er piccoline i en virksomhed her i Brønderslev. Hun spiller også håndbold og fodbold. Hun vil gerne være politibetjent.

________________________________________________________

I dag er det 1 år siden, jeg startede denne hjemmeside. Lenette går på Lærer seminariet, og flyttede til Aalborg i en hyggelig lejlighed i december. Kristine starter snart i 3. G og Frederikke starter i 10. klasse. Deres fritidsjob er de samme. Ja, tiden går.

Ann 02.08.2013.

Her fra venstre: Kristine, Eigil, Frederick med Filucca, Lenette, Frederikke og Kathrine, som er Lenettes barndomsveninde, som også stod fadder.

Nu er jeg mormor

Mens hjemmesiden har ligget stille, så har det virkelig liv ikke ligget stille. 

Lenette flyttede for godt 5 år siden til Aalborg. Hun blev færdig som lærer for snart 2 år siden. I et af hendes praktikophold på seminariet, valgte hun, at rejse til Ghana for at være i praktik på en katolsk skole. Næsten lige som hun var landet i Ghana mødte hun Frederick og det blev til flere besøg i Ghana. De giftede sig for godt 2 år siden i Ghanas hovedstad Accra. Med hensyn til de 2 kan jeg kun sige, som Lenette har sagt "kærligheden overvinder alt". Frederick blev familiesammenført for godt et år siden og i fuld gang med at arbejde og går også på sprogskole. I december gjorde de mig til mormor og Peer til bedstefar til jordens vidunderligste lille baby Filucca Efua Nygaard Kennedy. Hun blev døbt 8. april 2018 i Vor Frue Kirke og blandt fadderne var

Kristine, som flyttede til Aalborg for snart 3 år siden sammen med hendes Eigil. Eigil har være vores svigersøn i snart 8 år. Kristine læser til lærer og mangler 1 år - Eigil læser til socialrådgiver og er færdig om mindre end 1 år.  Sammen har de været ude at rejse til Vietnam Cambodja og Thailand og Kristine har også været i USA med en veninde, hvor de rejste rundt i 4 uger. Kristine er vikar på en skole og har valgt at sige op i Føtex, hvor hun efterhånden har arbejdet i mere end 8 år. Kristine valgte sommerferien til og Fårup sommerland fra for snart 3 år siden. Eigil er støtteperson for en dreng. 

Frederikke blev student sidste sommer, hvorefter hun knoklede hele sommeren i Løkken,  for at spare op til sin dannelsesrejse. Hun rejste sammen med en veninde til Indonesion, Thailand og Fillipinerne. I Indonesien styrtede hun på scooter og måtte opereres, det var ikke alvorligt, men det er bestemt ikke noget man ønsker sig når man som mor sidder på den anden side af jordkloden. Knapt var hun landet i lille Danmark igenfør hun søgte ind til militæret og aftjener pt. sin værnepligt i Vordingborg. Frederikke er meget begejstret for det og har søgt videre. Hun bor stadig hjemme, omend det kun er nogle meget korte weekender hun har.

Da Vor Herre tog den beslutning at jeg skulle forske i slægten, glemte han vist lige at opgradere timer i døgnet. Hvis jeg så bare kunne nøjes med det - men jeg vil jo også gerne sy og strikke, læse, fotografere, gå i haven, boligindrette, passe mit dukkehus og alt det andet.

Jeg er uddannet revisorassistent, skiftede branche, tog en uddannelse som Social- og sundhedsassistent, blev lægesekretær, og er nu tilbage som Social- og Sundhedsassistent. Jeg arbejder på en boform for unge psykisk syge. Peer er maskinarbejder. Vi arbejder begge 2 her i Brønderslev.

Her lidt om hvad jeg ellers går og får tiden til at gå med  - og tid er noget, jeg altid mangler. Jeg har aldrig prøvet at kede mig - for skulle jeg mangle en snert af det - finder jeg bare på noget. I mit hoved er mange flere idéer end der er tid til.

Dukkehus

I 1980 var jeg med min klasse i London. Her var vi blandt andet på Windsor Castle - og da jeg så Queen Marys dukkehus - var jeg solgt til stanglakrids. En dag ville jeg også have et dukkehus. Det fik jeg. Min fars kone ringede for måske ca. 8 år siden, og spurgte, om jeg ville have et. Det ville jeg gerne. Jeg har brugt mange timer på at tapetsere, lægge gulv, male og indrette, lave små finurlige ting osv.. Der er blevet bygget til, og i dag er det en stor historie. Jeg håber, inden længe, at få rigtig god tid igen til denne hyggelige hobby. I mit dukkehus sniger forfædrene sig også ind, købmandsbutikkens indehaver hedder Søren Rynke, ligesom min tiptipoldefar og modebutikken hedder Davidine efter en fjernere ane.

Udsigt til min himmelske udendørs seng.

Haven

Jeg elsker min have. Jeg bruger mange timer i min have om foråret og om sommeren, mens jeg mister interessen hen i august - og beslutter mig for, at jeg næste forår ikke vil gå amok i stauder, krukker, sommerblomster og havejord - men det sker alligevel.

En af mine mange fornøjelser i haven er, at jeg har en udendørs seng under halvtaget ved "driverhuset", her falder jeg sødt i søvn efter en nattevagt, og vågner til lyden af fuglekvidder. Det er balsam for sjælen.

Bedene har navne i vores have. Hønsebedet er et rund græsplæne. Den Græske Have er såmænd bare et bed, som jeg ikke helt ved endnu hvad der gør den græsk. Køkkenhaven - som i virkeligheden kun er et højbed med purløg, jordbær og persille. Kærlighedsstien - en lille ussel sti, som fik navnet fordi vores nabos datter for mange år siden spurgte hvad den hed.

Bevares der findes ukrudt i haven - masser af ukrudt. Her er det i sær skvalderkålene jeg hader... Jeg kæmper med at holde dem nede hvert år - men ak - de har magten...

Driverhuset

Da vi købte huset vi bor i, var der et drivhus - bagved lavede vi en tørreplads. Efterhånden syntes jeg, at jeg trængte til en ny tørreplads - og Peer syntes, at drivhuset var ved at være dårligt. Så vi lavede et hjemmebygget driverhus med tilstødende tørreplads og soveplads. Driverhuset er 16 m2 - vinduerne er dels fra et sommerhus og dels gamle staldvinduer. På ingen måder en arkitektonisk perle der bagerst i haven - om vinteren - men om sommeren tager det revance. En ny vin måtte købes, og den har virkelig fået et godt fat. En Clematis er også meget tilfreds - og ellers er der bjerge af sommerblomster. Pelargonierne plejer at overvintre i garagen, til Peers store irritation, men sidste efterår blev de alle smidt ud. Ikke af lyst, men Lenette havde møbler til hendes og venindens lejlighed til at stå der, og der er jo også grænser for hvor meget der kan være i den garage.

At gå ned i driverhuset eller til tørrepladsen og sætte sig i skyggen er, som at komme til en hel anden verden, en verden der ikke er præget af teenagedøtre, fjernsyn, telefoner og den slags forstyrrende elementer.

Krukkerne

Jeg har en kollega, der spurgte mig: "Hvor mange krukker har du ?" Jeg gik hjem og talte dem.... jeg tror det var 183 eller 189. Jeg planter i alt. Kurve med hanke, trækasser, træstole, cykelkurve, krukker jeg har købt, et fuglehus, som fuglene ikke gider at bruge osv. Det er da et kæmpe arbejde at vande alle de blomster, og indrømmet, der er da også nogle der går til i løbet af sæsonen. Blomster giver mig så stor glæde og livskvalitet.

En kort en lang - at skrive en sang

Jeg skrev min første festsang til min farmors 70 års fødselsdag. Jeg var da knap 20. Min morfar skrev mange festsange igennem tiderne, og min far har da også forfattet nogle stykker. Nu er det her bestemt ikke et reklamefremstød for at skrive festsange. Nogle gange beslutter jeg mig for, at det skal gå hurtigt - andre gange tager jeg mig rigtig god tid. Jeg synes det er rigeligt, at skrive til familiens runde fødselsdage, konfirmationer og den slags.

En af de nemmeste at skrive på - synes jeg -er Kathinka, Kathinka - mens den sværeste jeg endnu har skrevet på er "Vi skal gå hånd i hånd". Det var Peers onkels ønske, at sangen til hans søn og svigerdatters bryllup blev skrevet på netop den melodi - og jeg kan hilse at sige, at jeg hverken var ret glad for onklen eller for Keld Heick.

Fotografiet er taget af Lenette på Vildmosevej. Straks jeg så det, var jeg i det vilde vesten i Amerika, og kunne høre en cowboysang for mit indre øre.

At fotografere

Jeg elsker at fotografere - måske fordi jeg ser alting i billeder. Blandt mine ynglingsmotiver er fiskekuttere, smukke gadelygter, døre og kirker - og gamle mennesker. Jeg elsker nemlig rynker, det fortæller, at man har levet livet. Kunsten består jo ikke i, at fotografere en sild, der tager sig godt ud, kunsten er at tage et billede af et menneske, hvor der er en historie og et udtryk, så kommer skønheden frem, der langt overstiger billedet af silden.

En nat var jeg på arbejde med en vikar, som også fotograferede meget. Da jeg spurgte hvad hendes ynglingsmotiv var, svarede hun forundret: Kirker, og fortalte, at hun ikke var vant til, at folk spurgte om det. Men nok fordi, at dem hun har mødt ikke har samme interesse.

Et billede skal fortælle en historie, for så kan billedet fortælle mere end 1000 ord: Kærlighed, had, død, glæde, angst... kort sagt livet.

Det er ikke tit jeg husker hvad jeg drømmer, men for ikke længe siden, vågnede jeg badet i sved. Jeg havde haft mareridt.

Jeg skulle til et eksotisk rejsemål, og hele familien stod i lufthavnen, og var klar. Jeg opdager, at jeg ikke har min oplader med til mit kamera, og ingen kan komme med det, ligesom jeg ikke kunne nå hjem efter den. Jeg valgte at blive hjemme, og familien blev, naturligvis, møjsure.

Måske lyder det overdrevet, men jeg tror faktisk også, at det ville ende sådant i det virkelige liv.

Jeg slæber mit kamera med stort set overalt. 2 gange har jeg ikke haft det med, hvor det virkelig virkelig irritere mig.

Den ene gang ligger vel 30 år tilbage. Jeg var på vej hjem med bussen til Sulsted, 42eren. Bussen var nået til Bouet. Længst ude var Limfjorden, tættere på motorvejen og så var der en lille mark, hvor en gammel mand gik med ploven og 2 smukke heste spændt for, som var det taget ud fra en Morten Korch film blandet med et indslag om de nordjyske motorveje.

Den anden gang, var en tidlig søndag morgen, hvor jeg cyklede ud af V. Starengvej her uden for Brønderslev, det er en lang lige vej, lige på kanten af Vildmosen. Her midt på vejen gik en mor og søn - og mellem dem en ko. Jamen i guder, det kunne der kun være kommet gode billeder ud af.

"Et kort sekund - en evighed"

Det er det fotografiet kan

Spisestuehygge en maj aften 2013.

Boligindretning

Da jeg var barn og boede hjemme - flyttede jeg om på mit værelse mindst en gang om ugen. Det foregik gerne fra kl. 4 om morgenen, hvor jeg alligevel var vågen. Jeg havde mange idéer og alle skulle afprøves - det kunne være, at benene blev skruet af mit skrivebord for at være et sofabord - det kunne være, at jeg fik lyst til at have min seng, hvor jeg på det tidspunkt havde indbyggede skabe, jamen, så var det da bare, at fjerne lågerne og sætte sengen hen foran. Disse utallige omflytninger holdt alle de år jeg boede hjemme.  I vores gamle hus, hvor der var en stor stue med mange muligheder, blev det også til talrige omrokeringer - men ikke en gang om ugen. Her hvor vi har boet de sidste 19 år har jeg ikke så mange muligheder i vores nuværende stue. Endvidere er der med årene kommet så mange møbler ind i vores stue, at jeg ganske enkelt ikke tør flytte om, da det vil være umulighed, at få alle møblerne placeret pænt og ordentligt i en anden opsætning.