Forfattere fra Vendsyssel

Idéen med denne side er, at fortælle lidt mere om de forfattere som stammede fra Vendsyssel, og som skrev om Vendelboen og det liv der var en gang.

Som nævnt hundredevis af gange, stammer jeg fra Sulsted, hvor vi har været beriget med 3 forfattere: Niels Anesen, Bent Vinn Nielsen, som jeg tydeligt husker når han kom gående forbi min farmors hus, i det han boede lidt længere nede af Kuskgårdsvej - og så min egen bror Bo Nygaard Larsen. Selv om de ikke alle 3 altid har beskæftiget sig med Vendelboen og Vendsyssel i deres bøger, så findes der jo et hav af andre forfattere som skrev om de forhold der herskede dengang for længe siden.

Mange bøger kan man naturligvis købe via http://www.antikvariat.net/dansk.cgi , men  kan man også sagtens være heldig når man går på opdagelse i Genbrugsforretninger og få fine bøger for en slik.

Niels Anesen skrev sine erindringer. Han kaldte bogen "En Vendelbodreng fortæller". Niels Anesen har jeg ikke kendt personligt, selv om vi har overlappet vores liv med et par år, og vores respektive forfædre har kendt hinanden, ingen tvivl om det. I Sulsted gav man en vej i Ny Sulsted navnet Niels Anesens Vej, og min farmor omtalte et par gange denne forfatter. Hun havde nu ikke specielt meget til overs for ham, mest fordi hun syntes, at hans kone Emma knoklede så hårdt i det for at få enderne til at hænge sammen, mens Niels Anesen svævede i de filosofiske tanker. At Niels Anesen selv ikke er uenig med min farmor, ligger han ikke skjul på i bogen. Nu hvor min farmors søster er flyttet på plejehjem, har jeg set, at hun bor nabo med den ene af hans sønner.

Da jeg var ung og stadig boede hjemme læste jeg flere af hans bøger, og jeg vidste at de handlede om den by og omegn som jeg kendte så godt. Flere år er gået hvor jeg ikke har læst noget af Niels Anesen, men har ofte tænkt på hans bøger jeg læste dengang - i sær når jeg kørte forbi den smukke går Bjørnum, som jeg er overbevist om, indgik i en af hans bøger.

Forleden var jeg i Genbrugen og fandt denne erindringsbog "En Vendelbo fortæller" og købte den straks - 15 kr. kostede herligheden. Dagen efter var jeg i gang med at læse den - og i denne bog fik jeg mange nyttige oplysninger - men også nogle som har været svære at få bekræftet.

Niels Peter Anesen kom til verden d. 22. februar 1896 i Horsens sogn på Kinnerup Mark. Da Kinnerup Mark ligger lige på grænsen til Hammer Bakker, følte han, at han hørte til Bakke-folket- læs mere om dem her Hammer Bakkers folk. Han fortæller, at der samme dag han blev født blev født en pige under dramatiske omstændigheder, som i dag ville have givet et par sider i Ude & Hjemme - nemlig på en vogn på vej til hans forældres hjem, hvor pigen, der kom til at hedde Ane, også voksede op, og dermed følte han, at han havde en tvillingesøster. De var dog ikke født i samme sogn, for hestevognen var ikke nået uden for Sulsted sogn inden Ane kom til verden.

Hun blev døbt 22. juni 1896 i Horsens kirke og fik navnet Ane Johanne Kristensen, mens Niels blev døbt 6 dage efter i samme kirke og fik navnet Niels Peter Anesen. At de 2, Ane og han, var i familie på en måde, nævner han ikke, måske vidste han det ikke, måske huskede han ikke, at han havde fået det at vide, men det var de takket være hans far Jens Martinus Anesen.

Jens Martinus Anesen blev, som Niels Anesen også selv skriver, født i 1852 i Serritslev. begivenheden fandt sted 8. juli i Underåre. Niels Anesen mener, at bedsteforældrene var gifte folk, men det er der nu ikke noget der tyder på, for det usædvanlige efternavn, blev givet af Jens Martinus mor - hun hed Ane Jeppesdatter, og var altså en hyldest til hende "Anes søn" - den udlagte barnefader hed Niels Peter Sørensen og tjente i Kalum, ligeledes i Serritslev sogn.

Jens Martinus kom senere på fattighuset, og blev sendt ud i "offentlig licitation", hvor han skulle være blevet tjenestedreng hos en mand i Hallund sogn. Det skulle, i følge det Niels Anesen, havde hørt også have været i Hallund kirke, at faren blev konfirmeret i ført en gammel soldateruniform - desværre har jeg ikke fundet hans konfirmation i Hallund kirkebog.

Faren, der aldrig fik lært at læse eller skrive, kom som voksen mand til Horsens sogn, hvor han havde fået plads hos enken Nikoline Bendtsen. Det gik - som det ofte gik - for at få løst praktiske probemer - at Nikoline fik en far til sine børn og en der kunne tage fat - og Jens Martinus fik udsigt til at få foden under eget bord. Det formelle Ja til denne ordning blev sagt foran præsten i Horsens kirke d. 18. juni 1876, hvor præsten ganske rigtigt skrev, at Nikoline var enke efter Peder Thøgersen Kristensen, og at hun var 31 år gammel, mens hendes nye mand var 23 år.

Som nævnt havde Nikoline børn, eller i hvert fald havde hun 1 barn, datteren Petrine Marie Kristensen, som blev født 28. oktober 1873 i Horsens sogn, og nu fortsatte hun at vokse op i vante omgivelser med sin mor og sin nye far.

Nu har det aldrig været en nødvendighed at være gift for at få børn, og slet ikke i Bakkerne, men sådan var det nu ikke med Jens Martinus og Nikoline. De fik en stor børneflok som ægtefolk, men desværre var de fleste ikke levedygtige.

Magdalene Anesen f. 5. marts 1877

Inger Margrethe Anesen f. 11. august 1879 - død 3. maj 1880

Inger Marie Anesen 3. april 1881 - 1. maj 1887

Bent Peder Anesen 27. april 1882 - død 11. maj 1882

Bent Peder Anesen 13. juni 1883 - død 27. juni 1883

Martine Christine Anesen f. 16. august 1884

Elvine Nielsine Anine Anesen f. 11. august 1885 - 21. august 1885.

Med de mange små der ikke levede længe, var der ikke mange medlemmer i familien når der var folketælligner:

Men som ikke der var dødsfald nok i den familie, så mistede Jens Martinus Anesen sin kone Nikoline Bentsen og de overlevende børn deres mor d.  17. november 1893. 49 år var hun blevet d. 11. juli samme år. Ugen efter, da hun blev begravet, tænkte Jens Martinus nok hvordan det hele skulle gå.

Men det kom jo til at gå, som det så ofte gik, han tog en ugift pige ind, der havde fået barn, og knap 2 år efter lød bryllupsklokkerne i Vester Hassing kirke, det var d. 30 .august 1895. Bruden var Caroline Nielsen, kaldet Line, der var 18 år yngre end sin mand. Nu var det ikke kun Line Jens Martinus skulle have med hjem til Kinnerup Mark, men også Lines datter Christine Marie Jensen, som hun havde født 9. juli 1891. Faren til Christine, Jens Christian Jensen, var om ikke over alle bjerge - så i hvert fald over på den anden side af Atlanterhavet.

Jens Martinus Anesen og Caroline Nielsens vielse skrevet ind i V. Hassing kirkebog.

Den ny sammensatte familie på Kinnerup Mark, på kanten af Hammer Bakker bestod nu af Jens Martinus Anesen, hans første kones datter fra 1. ægteskab Petrine Marie, hans og Nikolines 2 overlevende døtre Magdalene og Martine ( kaldt Lene og Trine), hans hustru No. 2 Line og hendes datter med den evntyrlystne Jens, Christine. Det var altså både dine og mine børn - og nu skulle de 2 til at have deres fælles børn.

Det første fælles barn de 2 fik, blev den søn, ham som senere blev kendt som forfatteren Niels Anesen. Han kom som tidligere nævnt til verden d. 22. februar 1896  - og samme dag fødte Petrine Marie en datter på vej i en vogn til hendes barndomshjem. Hun gav hende navnet Ane Johanne. Petrine Marie havde ikke udsigt til at blive en gift kone, så hun parkerede sin lille pige hjemme hos hendes papfar og hans nye kone Line, og drog ud i verdenen igen. Ane Johanne og Niels Peter - kaldet Ane og Niels - blev født samme dag - og voksede op som tvillinger, selv om Niels var en slags onkel til Ane. Om Niels Peter var opkaldt efter sin morfar eller farfar vides ikke - men den ene bedstefar  skulle i hvert fald ikke føle sig snydt, så den næste søn der kom i ægteskabet, gav de sørme også navnet Niels Peter Anesen. Han blev født 5. december 1898, og ham kaldte Jens Martinus og Line til daglig for Peter.

Ved folketællingen i 1901 ser husstanden sådan ud:

Jens Martinus Anesen, ankom til sognet 1876

Karoline Anesen, ankom til sognet 1895

Niels Peter Anesen, barn

Niels Peter Anesen, barn

Christine Marie Jensen, slægtning

Ane Johanne Christensen, slægtning

Maria Pauline ( hun var døbt Pouline Marie) Christensen, slægtning

Ane Johanne og Pouline Marie var søskende. Kun godt 15 måneder efter Ane Johanne var kommet til verden, var hendes mor Pouline Marie gravid igen. Hun nedkom med datteren 5. juni 1897 og da hun blev døbt 18. juli samme år, fik hun samme navn som sin mor. Fadderne var: Sypige Magdalene Anesen på Kinnerup Mark, Lærerinde Marie Pedersen, Grindsted. Husmand Jens Hovaldt, Horsens og Træhandler Christian Jensen, Horsens. 

Nu begge bedstrefædre var hædret og æret, var der frit slag, da Jens Martinus og Lines  3. søn kom til verden 10. februar 1901. Godt en måned gammel kom Lærer Jensen forbi og døbte den lille dreng Amandus Anesen, et par måneder efter blev dåben publiceret i Horsens kirke.

18. august 1903 blev de forældre til datteren Susanne Marie Anesen, opkaldt efter mormoren. Pigen blev ikke døbt, for nu var Line blevet baptist, og de går som bekendt ind for voksendåb.

Endnu et barn så verden for første gang i det lille hjem - Jens Martinus datter Martine, kaldt Trine, nedkom med sønnen Henry 11. september 1904. Det var på den tid, at Niels Anesen begyndte at komme ud at tjene, men opholdt sig dog i hjemmet om vinteren. Her så han sit barndomshjem brænde ned, fordi hans bror havde siddet og røget på deres fars pibe i loen.

Jens Martinus var ude som daglejer, så det var moren, der måtte i huj og hast redde hvad reddes kunne og flytte på fattiggården, her kom sønnen Jens Syvard Anesen til verden d. 28. januar 1906.  4 dage efter var der folketælling igen, og på fattiggården står følgende opført:

Jens Martinus

Karoline Nielsen

Niels Peter Anesen

Niels Peter Anesen

Amandus Anesen

Susanne Marie Anesen

dreng f. 28.01.1906

Ane Johanne Christensen, plejebarn

Henry Nielsen, plejebarn.

Jens Martinus står ved denne folketælling opført som husejer, og det var han også, for et nyt, bedre og større hus var ved at blive bygget på hans jord. Niels Anesen syntes, at hans første barndomshjem, det med "sjælen" var hans rigtige barndomshjem.

27. juni 1908 nedkom Line med datteren Olga Nikoline Anesen, som de sidste par børn uden dåb. Den lille pige døde 2 1/2 år gammel d. 21. december 1910 - og blev begravet d. 29.

Skal ret være ret, så er det her der går ged i det hele- for mig i hvert fald. Niels Anesen beskriver en søster, morens 7. barn, som hed Marie. Marie skulle være død 5-6 år gammel, og han beskriver så levende hvordan han så søsteren ligge der i stuen. Men jeg kan ikke finde hverken en Marie født eller død. Jeg kan finde Olga, som måske blev kaldt Marie, men hun var altså kun 2 1/2 år da hun døde.

Folketællingen i 1911 på Pedersminde:

Jens Martinus Anesen

Niels Peter Anesen ( kaldet Peter)

Amandus Anesen

Susanne Marie Anesen

Jens Syvard Anesen

I Niels Anesens hjem var der, som i så mange andre hjem, en usynlig passager - nemlig tuberkulose. Mor Line døjede i mange år og var af flere omgange af sted på Skørping Sanatorium, og børnene var overladt til sig selv, for far Jens Martinus var ude som daglejer. Moren var sikkert på sanatoriumet den dag der var folketælling i 1911. Det er i hvert fald mens moren er på et sådant ophold, at Niels Anesen fik et af sine bedste minder fra julen, og det kunne han takke Grønlænderen for ( Læs om ham her Grønlænderen ). Julestemning var der ikke meget af denne jul, hvor Line var indlagt, og da far og børn skulle synge omkring juletræet, kunne de ikke, selv om et spartansk juletræ var stillet an. Da kom Hans Grønlænder og hentede børnene og førte dem til hans jordhule. Her stod også et træ, helt uden lys og uden pynt. Han lærte dem, at det ikke var vigtigt om træet var pyntet og med lys - han kunne - og det skulle de også - se det grønne lys, håbets lys, som juletræet gav i sig selv. De skulle blive ved med at håbe.. håbe på deres mor blev rask.

Ved folketællingen i 1916 er moren igen indlagt, og flere af børnene er fløjet fra reden, så det er en sølle husstand på Pedersminde:

Jens Martinus Anesen, tjenende 300 kr. årligt

Amandus Anesen

Jens Syvard Anesen

Men storebror Amandus, kaldet Mandus blev ramt af døden inden moren. Han døde 19 år gammel 18. januar 1921 - 8 dage efter blev han stedt til hvile på Horsens kirkegård. Niels Anesen huskede ikke meget fra begravelsen - men han husker hvordan tuberkulosen havde gjort hans bror gammel og mærket.

Ved folketællingen i 1921 er mor Line for en gang skyld hjemme - husstanden består af :

Jens Martinus Anesen

Karoline Anesen

Marie Anesen ( Susanne Marie)

Anna Nielsen, født i Sulsted sogn, logerende

Olga Ejlertsen, tyende.

Lillejuleaften 1922 blev mor Line begravet på baptistmanér på Horsens kirkegård, 4 dage før havde den 52årige kvinde måttet overgive sig til døden. På selv samme side er min tiptipoldemors dødsfald skrevet ind i kirkebogen. Niels Anesen fortæller hvordan faren forlod det der havde været hans hjem og hans jord med sin hest og sin hund, som han gik den lange vej med til slagteriet i Nørresundby, hvor begge afholdte dyr blev slagtet. Han flyttede først hen til sønnen Peter og senere til Jens.

I 1930 boedeJens Martinus og Jens Syvard, far og søn, i Kattevad 6, baghuset 1. sal. Jens Syvard er arbejdsløs. De to blev boende sammen indtil at Jens Martinus Anesen døde 1. juni 1933. Han blev begravet 7. juni på Horsens kirkegård.

" Når vi deler det med hinanden, vi ikke har, så er det en stor hjælp"

Sådan sagde Bak Poul, og det fortæller dels om en mand, der kunne sige vise ord, men også om det sammenhold der var der i Bakkerne.

Niels Anesen fortæller i bogen glad om Bak Poul, som var en af de der gjorde barndommen rar, når han kom forbi og brændevinsdunken, der kunne indeholde 4 liter blev sat på bordet. Bak Poul sang når han havde fået halsen godt smurt og alle børnene sad dybt fasineret henne i et hjørne og lyttede, for når der kom gæster skulle selv børn ikke i seng. Af og til dæmpede de voskne stemmerne når der skulle snakkes om noget som var lidt for sart for børneører. Ingen tvivl om, at Niels Anesen og hans søskende forsøgte at spidse ørerne, men aldrig hørte Niels Anesen dem snakkede ned om folk. Han tænkte, at det hang sammen med, at Bakkefolket selv var klar over deres ufuldkommenhed.

Hvem var han så denne Bak Poul ? Ja, jeg har kigget efter ham længe, for han var en afholdt mand, ikke bare i Niels Anesens hjem, men blandt alle Hammer Bakkers beboere.

Det var d. 7. april i 1899 at der var bryllup mellem Poul Christian Ejlersen og Petrine Marie Christensen. Jens Martinus var en af forloverne, selv om han ikke var den biologiske far til Petrine. Mindst et par af hendes børn havde Jens Martinus og Line også boende, som Petrine var mor til - nemlig Ane Johanne og Petrine Marie. Nu denne fredag i april blev hun endelig en gift kone, og tog ophold i Pouls hjem i Lille Højrimmen på Brødland langt inde i Hammer Bakker. Foruden de nygifte turtelduer, også var hjem for Pouls 2 brødre Peder Andreas og Lars Christian, som begge var ungkarle.

Bak Poul og Petrine gjorde deres til, at øge befolkningsantallet i Hammer Bakker, og efte et par måneders ægteskab var den første allerede bagt færdig

Alberta Kristine Ejlertsen f. 29. juli 1899

Hedevig Katrine Ejlertsen f. 12. marts 1902

Ejler Peder Ejlertsen 8. november 1903

Dagmar Margrethe Nicoline Ejlertsen 9. december 1905

Det er de 4 børn der er i hjemmet ved folketællingen i 1906, hvor familien stadig bor sammen med Bak Pouls 2 storebrødre. Men Ejlertsen-klanen blev nu skilt ad. Bak Poul og Petrine flyttede på Grindsted Kær, hvor Petrine nedkom med

Otto Andreas Ejlertsen født 28. september 1907

Men det var nu ikke længe familien boede der, for nu stod Petrines papfar, Jens Martinus nye hus færdig på Kinnerup Mark, og Petrine og Bak Poul flyttede ind med børneflokken - så var de tilbage i Bakkerne , men dog i "Udkants Bakkerne". Her kom endnu nogle børn til flokken

Olga Martina Ejlertsen 5. juli 1911

Helga Elvine Ejlertsen 10. oktober 1913

Holger Dusinus Ejlertsen 26. juli 1915

8 børn er altså her listet op, men da Helga får navnet Elvine - og Holger mellemnavnet Dusinus, så må der mangle et par stykker - der er da også plads til et par børn mere, men jeg har dog ikke haft held til at finde dem. Holger Dusinus havde forøvrigt den ære, at være født på sygehuset i Aalborg. Noget tyder på, at Bak Poul flyttede fra Bakkerne efter svigermors død ligesom svigerfar gjorde, og det var hermed slut med lystige viser og dunke af brændevin i Hammer Bakker - i hvert fald med Bak Pouls mund som instrument.