Gamle fotos

Hedegaard, Øster Hassing (Hedegaardsvej 16, 9362 Gandrup)

Jens Jensen havde overtaget Elsnab ved Ulsted 1867 efter faderen Jens Christensen. Han blev enkemand i 1884, giftede sig i 1887 med Margrethe Jensen af  Hedegaard, enke efter Jens Peter Christensen, hvorefter han flyttede til Hedegård, i Øster Hassing,  sammen med børnene (DDDFT 1890). Elsnab blev solgt i 1902 (Himmerland og Kjær Herred 1953 side 77, Værnfelt).

I 1913 flyttede Jens Jensen Elsnab og hustruen Margrethe Jensdatter til Galstersgade 4  i Nørresundby, hvorefter sønnen Niels overtog Hedegaard.

Jens Jensen Elsnab * 1836 på Krogen ved Melholt + 1917 i Nørresundby  ~

1. gang 1866 Marie Madsdatter * 1840 i St. Sønderlund, Ulsted + 1884 i Elsnab, Ulsted

2. gang 1887 Margrethe Jensdatter * 1845 i V. Nejsig, Øster Hassing + 1914 i Nørresundby.

Margrethe Jensdatter blev enke i Hedegaard 1883. Jens Jensen Elsnab flyttede med børnene fra 1. ægteskab til Hedegaard. I Margrethe Jensdatters første ægteskab var datteren Johanne Amalie Laura, som døde i 1889. De fik ikke nogen børn sammen.

Jens Jensen Elsnab og Marie Madsdatters børn:

Jens * 1867

Mads Peter * 1868

Ane Kirstine * 1869

Maren * 1871

Niels Peter * 1872 (Overtog Hedegaard i 1913)

Christen * 1874

Søren * 1876 + 1883

Johanne Kirstine * 1878

Anna Louise * 1881

Søren Marius * 1884

 

Niels Elsnab * 1872 på Elsnab, Ulsted + 1943 Hedegaard i Øster Hassing  ~

Inger Marie Nielsen Vinther * 1878 Vester Brønderslev + 1949 på Hals Sygehus

Børn:

Jens * 1901

Mariane * 1902

Marie [Mie] * 1903

Kresten * 1905

alle sammen født i Nørre Tranders Sogn.

 

Jens Jensen Elsnab (f. 1836) havde en bror Kristen Jensen (kaldet Krogen) f. 1828 i Krogen ved Melholt. Han havde været hørkræmmer i København. Han var enkemand og tilbragte sine sidste år i Hedegaard. Han døde 1905.

 

SS nr. 15 (L. Hansen, Stege). Maren Jensen Elsnab (* 1871) som blev gift med sin fætter Anton Olesen Vester Aslund.
SS nr. 49 (Christensen og Morange). Christen Jensen Elsnab født på Elsnab i Ulsted i 1874, voksede fra 1887 op på Hedegaard i Øster Hassing. Han blev student i 1893 og cand med i 1900 (Kilde Vendelboarkivet). Billedet er bagpå med blæk dateret 3. maj 1899. på forsiden med blæk Chr. Elsnab.
SS nr. 19 (Offenberg). Johanne Kirstine Jensen Elsnab f. 1878. Hanne, som hun blev kaldt, blev gift med handelsgartner i Vejgaard Niels Martin Houmøller (f. 1877) den 25.3.1910.
SS nr. 95 (Tønnies nr. 121843, 13-7-1898). Anna Louise Jensen Elsnab blev født på Elsnab i Ulsted den 30.1.1881. I 1887 flyttede familien til Hedegaard i Øster Hassing. I DDD FT 1901 bor Anna Elsnab på Vester Aslund i Vester Hassing Sogn hos søsteren Maren Elsnab.
SS nr. 40 (Tønnies nr. 145822, 10-9-1906). Niels Elsnab (1872-1943) gift med Inger f. Nielsen Vinther (1878-1949) boede i Nørre Tranders på Lundsten. I 1913 overtog de Hedegaard efter hans far Jens Jensen Elsnab og stedmoderen Margrethe. Deres børn: Jens * 13-4-1901, Mariane * 13-7-1902, Marie [Mie] * 11-9-1903, Kresten * 5-3-1905 alle født i Nørre Tranders Sogn.
KS nr. 45 ( Hansen & Weller). Forhenværende hørkræmmer i København, havde ophold hos sin broder gaardejer Jens Jensen i Hedegaard. Født i Krogen i Dronninglund Sogn den 7. april 1828. Søn af gaardejer Jens Kristensen og hustru Ane Kirstine Larsdatter. Afdødes hustru hed Marie, hendes efternavn er ubekendt. Kristen Jensen (Krogen) var bror til Johanne Jensdatter i Vester Aslund og Maren Jensdatter i Sønderhaven m.fl.

| Svar

Nyeste kommentarer